Previous Page  290 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 290 / 610 Next Page
Page Background

2 7 2

P eter F red erik Suhm .

Da Suhm 1781 udgav det tiende Bind af Indledningen,

kunde han i Fortalen meddele, at der af første Del af den

egentlige Historie allerede var trykt 424 Sider og at den anden

Del laa færdig i Manuskript. Det varede da ikke længe, før

denne første Del blev trykt færdig og kunde udgives, og der­

med aabnede det store Værk, der egentlig kan siges at være

Suhms Livs-Arbejde.

Idet nu dette mærkelige Arbejde skal omtales,vil der

først blive givet en Oversigt over dets Inddeling og dets Ud-

givelsesmaade samt forskjellige Meddelelser om hver af de

fjorten Bind, af hvilke det bestaar.

Titlen paa den første Del er følgende:

»Historie af Danmark fra de ældste Tider til Aar 803.

Ved Peter Friederich Suhm. I. Tome. Kiøbenhavn. Trykt med

Brødrene

Berlings

Skrifter 1782.«

Den første til den sjete Tome ere trykte i dette samme

Bogtrykkeri.

Som alle de følgende Tomer er denne første i Kvart-

Format. Den bestaar af Titelblad*, tre Blade Fortale, Text

S. 1—588, Register S. 589—650, et Blad med Trykfejl og et

Tillæg.

Titlen er formelt seet ikke rigtig, og det er da ogsaa Til­

fældet med Titlerne paa de ni første Dele. Thi det skulde

have heddet: »Historie af Danmark fra de ældste Tider til 1448.

I. Tome fra de ældste Tider til 803.«

I Fortalen gjør Suhm Bede for, hvorledes han vil be­

handle Historien: det er hans Hensigt, at skrive efter de gamle

Historieskriveres Vis, Mænd som Herodot og Snorre, hos hvem

der er det Ejendommelige, at, for hver Gang man læser dem,

opdager man noget Nyt; han vil mere fortælle, mindre dømme,

han vil gjøre et Hele ud af det Altsammen, indflette, saavidt

muligt, de faae Betragtninger i Historien selv, og overlade

meget til Læsernes Tanke og Flid. Suhm forsikrer, at han

har gjort sig Umage for »at skrive det reneste Dansk muligt

var, dog uden rent at forjage alle tremmede Ord, naar de ere

aldeles vedtagne og af større Fynd og Korthed end vore egne,

men dog haver jeg hel sjelden betjent mig af dem.« Saavidt

muligt har han søgt at glemme Fædreland og Tro, »thi Hi­

storien er og tør være en streng Dommer, ej forvende eller