PeterFrederikSuhm

H istorie a f D anm ark.«

2 7 3

fortie nogen Sandhed*.« I denne Tome findes der mange

Fabler, som man naturligvis ikke kan tro paa, men som dog

maa fortælles, fordi Forfædrene troede paa dem. I de følgende

Bind ville Citaterne blive anførte ved hvert Aars eller Tings

Slutning, thi det er ubekvemt, at de staa ved Enden af hver

Konges Regiment. Registret er forfattet af

Sandvig.

»Nu ligge

allerede tvende andre Bind færdige, det ene slutter med Aar

900, det andet med Aar 1000.«

Fortællingen begynder saa langt tilbage som det er muligt

at komme, nemlig fra Aar 1757 efter Verdens Skabelse, og den

fortsættes til Aar 3950, gaar saa fra Aar 50 f. Clir. F., det Aar

da Odin kom til Sverig, til Aar 803, da Godfred blev Konge,

og den gjennemløber saaledes alle Kongerne i Danmark indtil

den 34te, Sivard, der var Konge i Lejre. Fortællingen fort

sættes fra Først til Sidst uden Afbrydelser, uden Inddelinger;

til Vejledning for Læseren er paa hver Side i Marginen for

oven trykt Navnet paa den Konge, hvis Historie fortælles, og

der er i Marginen trykt Aarstal, og saadan er Fremgangsmaa-

den i hele Værket. Der henvises jævnlig til den »critiske Hi

storie« og de andre indledende Dele, og Citater forekomme i

mindre Omfang. Dette samme gjælder om Anmærkningerne.

Dog læses S. 476—83 en lang Anmærkning om Runerne, som

efter Suhms Mening ikke ere fordrejede latinske Bogstaver,

men ere opfundne af Odin. Han omtaler Mønter med Runer,

fortæller, at Hielmstierne og han eje de største Samlinger heraf,

og at han, »om Gud vil, agter at samle og udgive dem alle

med Tiden.« Paa to Kobbertavler er Kivik-Monumentet nær

ved Cimbrishamn i Skaane afbildet.

Tome II udkom 1784. Den fører Historien fra 803 til

941, o. fra Godfred til Gorm den Gamle, den 45. Konge i Lejre,

og den bestaar af Titelblad, Fortale paa 5 Blade, Text, S. 1—606;

telser til denne Del. Til Bogen hører en Stamtavle over Regnar

Vaidghes, og en over Harald Klaks Slægt, samt to kobberstukne

Tavler, den ene med Afbildning af fire Mønter.

Disse Ord m inde noget om, hvad

Fénélon

har sagt:

»Le bon historien

il est d’aucun temps ni d’aucun p a ys: quoiqu’il aime sa patrie, il ne la flatte

jamais en rien.«.

Denne Sætning tindes i Fénélons »

Lettre écrite à l’Académie

française sur l’éloquence, la poésie, l’histoire

,« som blev try k t første Gang i

Paris 1718.

Bruun, p. F. Suhm.