PeterFrederikSuhm

2 6 8

P eter F red erik Suhm .

Men Kritikerne følte sig dog fængslede ved det og gave ret

udførlige Udtog af det.

Samtiden stod dog i sin Dom over Suhms Arbejde i det

Hele sympathétisk; om det historiske Indhold maatte det

dømme efter det Standpunkt, paa hvilket den historiske Viden

dengang stod eller troede at staa. Skal det bedømmes fra Nu

tidens Standpunkt, da vil Dommen falde anderledes ud, thi

denne Suhmske Indledning kan tjene noget til Vidnesbyrd

om, hvor stor Afstanden er imellem historisk Forskning for

Hundrede Aar siden og nu. Nutiden kan dele hin Tids Be

undring af Suhms Flid og Arbejdskraft; den kan beundre, at

det har været muligt for ham, at samle, ordne, referere den

utrolige Mængde Notitser og Excerpter, som ere fremsatte i

Værket. Ogsaa kan Nutiden rose Suhms Maade at gjennem-

føre den Plan, han har lagt for sit Arbejde, og den systema

tiske Deling af Stoffet. Men Kritiken har meget at udsætte

paa Suhms Værk.

Var det dog ikke urimeligt, at begynde Undersøgelsen

med at fastsætte, hvor Bjærget Ararat, som Noali’s Ark stran

dede paa, ligger, eller med at dvæle ved den saakaldte ba

belske Sprogforvirring, og vise, at ved Babel vare alle Menne

sker samlede, som levede dengang? Var det ikke unødvendigt,

naar Talen kom paa Gotherne, saa at fortælle udførligt

0111

disses Tog i det sydlige Europa og

0111

deres Riger der? Var

det ikke overflødigt, at give omstændelige Sprogtabeller, og at

tale om alle de Folk, som findes nævnede hos de gamle For

fattere, det vil sige næsten at give et helt sproghistorisk Skelet

og en hel Ethnografi, fordi man skulde fortælle om nogle

Folk, der havde boet i Danmark? Det morede Suhm, at for

dybe sig i saadanne Opgaver; saa extraherede han sin Læs

ning og satte den ind i sine Bøger. Men det var jo ikke en

Indledning til hele Menneskehedens Historie, han skulde skrive,

det var kun en Indledning til Danmarks Historie. Samtidig

med Suhm levede

Edward Gibbon,

som skrev det berømte

Værk

0111

det romerske Kejserdømmes Forfald og Undergang,

og heri fortalte om Folkevandringen og om alle de Folkeslag,

som udfylde den Periodes Historie. Gibbon havde god Lejlig

hed til at fordybe sig i Undersøgelser

0111

disse Folkeslags

Oprindelse og tidligste Vandringer, men han var besindig nok

til at lade den Opgave fare, og nøjedes helst med at lade