369 / 610
Indenlandsk Korrespondance.
3 5 1
Rdl. hos Frue Agentinde Lysholm*, som jeg skjænker til
Societetet, paa Vilkaar at Præmier derfor udsættes til Agerdyrk
ningens Bedste, at uddele paa næstkommende Kongens Fødsels
dag. Hvilken og hvor mange overlader jeg til Selskabet. Maa-
ske det dog ikke skadede, at en Præmie blev udsat for den
første, som i Trondhjems Amt, thi man maatte vel indskrænke
det til en vis Distrikt, drog sig ud af Fjeldet med sin Udmark.
Maaske man endog kunde indskrænke det til et vist Fogderi.
Om disse Penge haver jeg ikke havt Tid at tilskrive Fru Lys
holm, men hun veigrer sig vist ikke ved at dy dem, saasnart
høytærede Ven forlanger dem**.
En af de interessanteste Brevskrivere, fra hvem Nyerup
har bevaret Breve til Suhm, er dennes Ven
Hans Hammond
,
som er blevet nævnet nogle Gange tidligere i denne Biografi.
Brevene, syv i Tallet, 1781—1791, ere skrevne i Tiden efter at
han havde været Præst ved den danske Menighed i London,
medens han fra 1775 var Sognepræst i Bragnæs, og fra 1782
varSognepræst til Bakkestad i Smaalenenes Amt nærved
Frederikshald, hvor han døde 1792, 63 Aar gammel. Nyerup
siger, at »Hr. Hammond var et af de største Genier, Norge
har frembragt, det bevidnes enstemmig af alle de, som have
kjendt ham personlig; hans medfødte Talenter uddannedes af
de berømte norske Rektorer B. Dass og G. Schøning.«
Benjamin Dass skrev sine Breve til Suhm fra Hoved
staden, og han havde meget at fortælle om hvad der pas
serede i Byen; Hammond skrev sine Breve til Suhm fra en
Bygd i Norge, og han havde ogsaa meget at fortælle om, men
Indholdet var af en hel anden Natur. Det havde disse to
Korrespondenter fælles, at deres Personligheder træde saa levende
frem af deres Breve. Hammond var Republikaner, en ivrig
Tilhænger af Amerikanerne, en Hader af Enevælde, af Despoti,
en Fjende af England, og han gav sine Stemninger i disse
Retninger Luft i kraftige Ord. Han var Normand og elskede
sit Fødeland; han følte stærkt for det og han udtalte’ sig
Catharina Meincke, Enke efter Agent Broder Brodersen L^sholm,
der døde 1772.
Brevet slutter med disse Ord: »For Sildene takkes mangfoldig'. De
Vare overmaade gode. De bedste flamske kan ikke være bedre, og næppe
saa gode. Takker saa meget for Umagen med at indkiøbe af Gunneri Bøger.
De ere vel ankomne.«