375 / 610
Indenlandsk Korrespondance.
357
Oeder liavde løselig gjennemlæst Fortsættelsen af Suhms
Afhandling om det Ude Seculi Character, som han dog,
naar han er kommen hjem fra sin Rejse, vil læse med mere
Eftertanke, og han skriver nu:
Tør jeg efter den givne Tilladelse sige hvad mig syntes, saa
savner jeg i denne Continuation den Fynd og Munterhed, som gjør
den første Afhandling saa behagelig at læse. Denne Continuation
er mere en epitomeret
H istoria litteraria
end som et karakteristisk
Skilderie. Og syntes jeg at kunne mærke, hvorledes den Methode
i Foredraget, som De var falden paa, har generet Deres muntre
Gejst og zirlige Pen. Maa kun min Frihed ikke opvække Fortry
delse, saa skal jeg nok bruge den for saa vidt at jeg skal fremsige
mine velmente Tanker; men til at gjøre Forandringer i Deres Vel-
baarenheds Manuscript, skal og bør den ikke strække sig. Skulde
nu Deres Velbaarenhed finde min Critiqve Umagen værd at over
høre forinden Aftrykket skeer, saa burde der være tilstrækkelig
Intervallum imellem Manuscripternes Communication og Aftrykken,
saa stor, at i al Fald Manuscripterne kunde sendes frem og tilbage.
Slutningen af Brevet er henvendt til Rektor Schøning,
som den 13. Juni havde skrevet til Oeder og meddelt ham
en Liste paa 10 Subskribenter paa første Hefte af
Flora Danica,
4 til illuminerede, 6 til sorte Exemplarer.
Det sidste Brev fra Oeder er skrevet den 17. April 1772.
Det angaar en for Oeder vigtig Sag, om hvilken han har op
sat en Promemoria, som han sender til Sulim med Anmod
ning om at han, naar han har læst den igjennem, vil levere
den til Hr. Etatsraad Guldberg og tale med ham om den;
han ønsker »derefter ogsaa at tale med Hr. Guldberg, ligesom
og med Dem, højstærede Ven, hvis Venskab er mig altid
af højeste Pris, men især vigtigt i nærværende Conjunctur,
der meget foruroliger mit Sind.«
Der siges Intet i Brevet om, hvilken Conjunctur det er,
Oeder sigter til, og det er kun ved Gisning, at man kan fore
stille sig, hvilken det har været. Oeder var, da han skrev
dette Brev, Finantsraad; efter at Struensee var styrtet var
Oeder ikke mere persona grata; han blev den 11. September
1772 udnævnt til Stiftamtmand i Bergen, men da han ikke
gjerne vilde dertil, blev han allerede den 13. September be
skikket til Stiftamtmand i Trondlijem. Dette Embede kom