381 / 610
Indenlandsk Korrespondance. Frederik Sneedorff.
3 6 3
Det næste Brev til Suhm, som kjendes fra Sneedorffs
Haand, er skrevet i Kjøbenhavn den 18. April 1791. Det har
en helt anden Klang, og for Nutidens unge Mænd, som til
træde et Professorat ved Kjøbenhavns Universitet, kan det
være af Interesse at lære at lejende, hvorledes de Vilkaar vare,
under hvilke en ung Professor maatte arbejde ved det samme
Universitet for Hundrede Aar siden.
Sneedorff var i Penge
trang, for en Del foranlediget netop ved hans Stilling som
Professor, hvilket udførlig forklares; han undsaa sig ved
mundtlig at tale herom til Suhm, hvis Bevaagenhed han havde
nydt i ti Aar.
Derfor henvendte han sig til ham skriftlig i
denne Sag og fortalte, at han trængte til 400 Rdl.
Der kan
vist ikke være nogen Tvivl om, at Suhm strax er kommet
sin Yndling til Hjælp.
Snart efter tiltraadte Sneedorff den Rejse i fremmede
Lande, fra hvilken han ikke skulde vende tilbage. Fra denne
Rejse skrev Sneedorff mange Breve hjem stilede til bestemte
Personer, men affattede saaledes, at de kunde offentliggjøres
strax i de i Kjøbenhavn udkommende Tidsskrifter.
Brevene
bleve senere udgivne samlede i Sneedorffs Samlede Skrifter,
første Bind
A f Brevene til Suhm skulle blot et Par Uddrag
meddeles her.
I et Brev skrevet fra Göttingen 7. Juli 1791 læses: »Jeg
har seet Heyne, som var den første af mine udødelige Lærere,
jeg saae her; jeg fandt ham yngre end da jeg forlod ham;
fik Tilladelse til at komme til ham hver Aften Klokken 7.
Her i disse Aftensamtaler tale vi ofte om Dem; det er mig
ofte, som om jeg var i Pustervig, og, naar jeg taler til
Heyne, ofte som om jeg talte til Dem.«
Sneedorff citerer længere fremme nogle Linier af »Thiim-
mels interessante Reise in die mittäglichen Provincen von
Frankreich,« og siger derefter: »Ja, det er en Rejse, som De
udstrakt paa Deres Sopha, naar Thekjedlen snurrer og Diana
sover, vil høre Kammerherreinden læse med Fornøjelse.« Bre
vet slutter med disse Linier: »Sundhed, som ingen mindste
Podagra forstyrrer, Solskin, Varme, Frugter og Blomster, der
til nogle Videnskabsmænd omkring i Egnen, det ønsker jeg
Dem.
De te nam coetera sumes.«
Fra Paris skrev Sneedorff til Suhm i Begyndelsen af 1792
og han begyndte sit Brev saaledes: