379 / 610
Indenlandsk Korrespondance. Frederik Sneedorff.
361
Plads i hans Hjerte. Og at den unge Mand forstod at sætte
Pris paa dette Forhold, det har han smukt udtalt i et Brev
til Sulnn, som han skrev den 25. Juni 1789, Aaret efter at
han var bleven udnævnt til Professor i Historie ved Kjøben
havns Universitet. Det lyder saaledes:
Mæcenas.
Af alle de Velgjerninger, min Mæcenas! som jeg gjennem en
Række af Aar har nydt af Dem, anseer jeg den, at jeg daglig har
nydt nogle Retter ved Deres Bord for den allermindste; men den
at De værdigede mig Deres udmærkede Yndest, den, at min time
lige Lykke blev grundet paa denne Yndest, at jeg dagligen lærte
ved Deres Omgang, at jeg ved den befæstede min Kjærlighed, min
Agtelse for mit elskede Kald, og at jeg med alt dette ikke en
eneste Gang har følt det, som synes at være uadskilleligt fra den
store Afstand, der er imellem Dem og mig, ikke en eneste Gang
har følt Gêne — Alt dette var vel værdt at ønske sig et Liv for
af
1000
Aar. De ere de Roser, hvormed Forsynet strøede min
Vej gjennem Livet. Har De kun eengang overtænkt det Gode, jeg
har nydt af Dem, alt det jeg har lært og vundet ved Deres Om
gang,
saa vil De finde, at dette er et fuldt Hjertes taknemmelige
Tilstaaelse, der aldrig kjendte Smiger, aldrig søgte Venner ved
Kunst, og der Intet haaber, Intet ønsker af Dem, som det ikke
har, Intet uden at de skjønne Roser, jeg plukker, aldrig maa visne.
Saa tænkte jeg, bedste Mæcenas! saa følte jeg Tusinde Gange,
som i dette Øjeblik, jeg skriver dette; men overbevist om, at for
Mænd beviser Intet mindre end Ord, Intet mindre end skrevne
Ord, saa brugte jeg højstsjelden denne Maade at udtrykke mig
paa;
men nu strømmede de hen paa et Papir, hvor jeg alene
vilde
tage mig den Frihed at lade Dem vide, at en stærk Forkjø-
lelse tilligemed nogle smaa Sysler nøde mig at holde Stuen i de
Dage, der ellers vare mig de behageligste i Ugen.
I Mandags Aftes afleverte jeg Kammerherindens Brev til hendes
Moder; den følgende Dags Middag spiste jeg der igjen, og gik bort,
da de agtede at kjøre en Tour. I Dag har jeg maattet afslaa en
Invitation, Fru Bozenhard har været saa god at gjøre mig til Mid
dag, da jeg ikke tør gaa ud. Jeg er saaledes Deres Frue en dob
belt Taksigelse skyldig, for hendes eget Venskab og det hendes
Familie viser mig. Gid De og hun nyde al den Lyksalighed,.,som
der kan ønskes og nydes.