382 / 610
364
Peter Frederik Suhm.
»Her ligger dette Brev for mig, som jeg aabnede med den
inderligste Glæde, og som jeg evig skal gjemme som et Kle
nodie, fordi det er skrevet af Dem, og fordi det er skrevet paa
den 18de Oktober*. Jeg var syg paa denne de danske Mu
sers Festdag, plaget af den mest rasende Gigt i Hovedet, men
det forhindrede mig ikke fra at erindre den og Dem og alt
det Gode, jeg har nydt af Dem. Drikke Deres Sundhed kunde
jeg ikke; men ønske den af Hjertet og glemme mine Smerter
under Tanken af de mange glade Timer, jeg havde havt i
den bedste Mands Nærværelse, det gjorde jeg paa den sidste
18de Oktober, da De gjorde mig den Ære at erindre og til
skrive mig.«
Sneedorff var anbefalet af Suhm til Villoison og han
havde udmærket Nytte heraf. Han skriver om Villoison: »mit
Opholds Behagelighed i Paris begyndte først med hans Til
bagekomst.
Han er en Mand af megen Lærdom, af megen
Munterhed og Franchise. Han beder Dem hilse paa det aller-
forbindtligste hver Gang jeg seer ham, og jeg spiser der aldrig,
uden at hele Selskabet maa drikke den danske
Peiresc’s
Sund
hed, saa kalder han Dem altid**.«
Dengang Sneedorff tog Afsked med Suhm ved Tiltrædelsen
af sin Udenlandsrejse, følte Suhm sig- urolig stemt, thi han
var ængstelig for hvad Fremtiden vilde bringe.
Og denne
Anelse slog desværre til. Thi da Sneedorff rejste i England,
løb Hestene løbsk med Postchaisen i Nærheden af Liverpool
og Sneedorff sprang ud af Vognen.
Hverken Kudsken eller
de øvrige Rejsende led nogen Skade;1 men ved Faldet stødte
Sneedorff sit Hoved saa voldsomt, at han afgik ved Døden
den næste Dag, den 15. Juni 1792.
Og med ham blev be
gravet alle de store Forventninger om en smuk, indholdsrig
Fremtid, som man i hans Fødeland saa sikkert havde haabet
paa. Suhm satte ham en Gravskrift saaledes lydende:
* Suhm s Fødselsdag.
**
Nic. Claude Fabri de Peiresc,
f. 1580, d. 1637, var Parlam entsraad i
sin F ødeby A ix i Provence. H an var en m eget læ rd P olyhistor, isæ r Antikvai
og Archæ olog, m en ogsaa A stron om . H an var rig og var E jer a f betydelige
K unstsam linger. Sin Læ rd om lagde han ikke for D agen i Skrifter, m en den
traadte frem i den udstrakte B revvexling, som han førte m ed mangfoldige
a f sin Sam tids Læ rde. H ans K orrespondance er nu ved at u d k om m e i »CoZ-
lection de Documents inédits sur l’histoire de
Fran.ce,« det første B ind blev
udgivet 1888.
B ayle
kalder Peiresc »Ze
procureur général de la Littéralure
.«