PeterFrederikSuhm

Populære Afhandlinger.

369

»Opmuntringer til Bondestanden af Kammerherre Suhm;« den

fyldel fiie Sidei og gaar ud paa at formaa Bonden til at

føre et christeligt, sædeligt og flittigt Liv.

Den anden Af

handling, som ei ni Sider stor, har Overskriften »Geografi,«

den tredie, ti Sider stor, »Historie«, nemlig Danmarks og Nor

ges, »af Kammerherre Suhm.« Der kan naturligvis ikke ventes

et rigt Indhold af saadanne smaae Afhandlinger; snarere maa

man forundre sig over, at Forfatteren har faaet Alt det med,

som han har givet Landboen at læse.

Nogle Prøver ville

vise dette.

I »Geografi« læses saaledes: »Det faste Land bestaar i

Jylland, som atter deles i tvende Parter: det egentlige Jylland,

eller Nørre-Jylland, og Sønder-Jylland eller Hertugdømmet

Slesvig.«

»I ganske Danmark tales Dansk, undtagen i nogle

slesvigske Egne og Byer Tydsk.« Om Island siges: »Sproget

er Islandsk, som i Grunden er Nordens gamle Sprog.

Ind-

vaanerne have fra de ældste Tider været meget hengivne til

at levere de gamle Historier og Vers.«

Af Afhandlingen »Historie« fortjener følgende indledende

Stykke at gjengives:

Dannemark og Norge regjeres af en eenevolds Konge, uden at

have noget Rigsraad eller Stænder ved Siden af sig, som han er

forbunden til at følge eller raadslaa med. Han har derfor intet

Andet at adlyde uden Guds evige og uforanderlige Veje og Love,

ham belcjendtgjort ved Bibelen og Christendommen, samt de Regler

af Retfærdighed, Mildhed og Oprigtighed, som en sand Sædelære

befaler og som staa indprentede i alle Menneskers Hjærter. Efter

denne skylder han at regjere Bønderne med Barmhjertighed, Skaan-

sel og Lemfældighed; at sætte de gode i Sikkerhed ved at straffe

de onde; at sørge for Børnenes Opdragelse ved Skoler og Skole

mestre; at holde og beskikke Præster, som kunne give Almuen

Guds Vi-lje tilkjende; at beskytte den Ringe mod de Mægtiges Over

vold; at ej betynge Almuen med for svære Skatter, og ej kræve

Penge uden til de nødvendige Udgifter: dette er og en Sag vore

Konger altid have gjort, saavidt Tiderne og Omstændighederne

have villet tillade det. Men da Kongen er et Menneske og kan ej

være overalt, saa haver han derfor ladet trykke Lovbogen og For

ordninger, hvori han har givet sin Vilje tilkjende, og hvorved En

hver kan faa sine Pligter mod hinanden at vide. Og til at sætte

i Værk hvad Lovbogen og Forordningerne befale, saa beskikker

Bruun, P. F. Suhm.