Previous Page  388 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 388 / 610 Next Page
Page Background

3 7 0

Peter Frederik Sulim.

han Stiftamtmænd, Amtmænd, Bisper, Præster, Herredsfogder, Amts­

forvaltere, og saa fremdeles; og haver indsat Kancelliet, Rente­

kammeret og flere Kollegier, hvilke man bør høre og lyde, saa-

længe de befale hvad der staar i Lovene og Forordningerne; men

handle de imod dem, da staar det Bonden frit for at klage, og

det har man mange Exempler paa, at han har faaet Ret, endog

over sine egne Herremænd*. Dog maa Bonden tage sig i Agt for,

at han ej ved en Prokurator lader sig forføre til ulovligen at klage

over nogen indsat Øvrigheds Person; er og den Forurettelse, han

lider, kun ringe og ubetydelig, da gjør han bedre i ej at klage,

saasom det altid fører Bekostning og Ulæmpe med sig. Øvrigheds-

Personer bør med Mildhed og Lemfældighed begegne Bonden, og

underrette ham tydeligen om hvad han ej forstaar, paa det han

ej skal forsee sig af Uvidenhed. Ligesom og Handelsmænd bør

sælge ham gode Varer, og ej altfor dyrt; kortelig alle bør handle

oprigtig med hinanden.

Det er et ligefremt, frimodigt Sprog, i hvilket Suhm har

talt i denne Udvikling; frimodigt ligeoverfor Kongen, kjærligt

ligeoverfor Bonden.

Men hvormange Bønder have vel læst

Thomas Aabye’s »Samleren for Landboen« og Suhms Afhand­

ling? Det anførte Stykke af den kunde — selv med dets

aabenbare Ufuldkommenheder — have fortjent at være trykt

paa et enkelt Blad, for at uddeles i mange Tusinder af Exem-

plarer. — Selve Danmarks Historie indskrænker sig til Histo­

rien under den Oldenborgske Kongestamme, fremstillet i høje­

ste Grad sammentrængt.

Og her er Suhm paa sine Steder

meget tilbageholdende med hvad han vil fortælle; saaledes

siger han, at Christian den Anden lod »arrestere fire og halv­

femsindstyve fornemme svenske Herrer, verdslige og gejstlige,«

men, at Kongen lod disse Herrer henrette, fortæller han ikke.

Det sidste af disse »Parerga,« som beskæftigede Suhm,

medens han var optaget af sit store Væ rk, fremkom i det

samme Aar, i hvilket han døde, 1798, og blev trykt i et Tids­

skrift, hvis Titel i sig bærer Vidnesbyrd om at nye Opfattelser

vare ved at trænge frem, nemlig

»Skandinavisk Museum

10.«

* D enne Y trin g m inder om , hvad Su hm skrev i sin lille Bog, »Dan­

m arks, Norges og H olstens H istorie,« der, hvor han taler om Regjerings-

form en ved T iden 1776: Igjenn em K ollegierne »lader K ongen gem enlig alle

Tin g gaa, og tillader endog, at Processer m aa føres m od ham selv, hvilke

det ikke er sjeldent, at han taber.«