![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0388.jpg)
3 7 0
Peter Frederik Sulim.
han Stiftamtmænd, Amtmænd, Bisper, Præster, Herredsfogder, Amts
forvaltere, og saa fremdeles; og haver indsat Kancelliet, Rente
kammeret og flere Kollegier, hvilke man bør høre og lyde, saa-
længe de befale hvad der staar i Lovene og Forordningerne; men
handle de imod dem, da staar det Bonden frit for at klage, og
det har man mange Exempler paa, at han har faaet Ret, endog
over sine egne Herremænd*. Dog maa Bonden tage sig i Agt for,
at han ej ved en Prokurator lader sig forføre til ulovligen at klage
over nogen indsat Øvrigheds Person; er og den Forurettelse, han
lider, kun ringe og ubetydelig, da gjør han bedre i ej at klage,
saasom det altid fører Bekostning og Ulæmpe med sig. Øvrigheds-
Personer bør med Mildhed og Lemfældighed begegne Bonden, og
underrette ham tydeligen om hvad han ej forstaar, paa det han
ej skal forsee sig af Uvidenhed. Ligesom og Handelsmænd bør
sælge ham gode Varer, og ej altfor dyrt; kortelig alle bør handle
oprigtig med hinanden.
Det er et ligefremt, frimodigt Sprog, i hvilket Suhm har
talt i denne Udvikling; frimodigt ligeoverfor Kongen, kjærligt
ligeoverfor Bonden.
Men hvormange Bønder have vel læst
Thomas Aabye’s »Samleren for Landboen« og Suhms Afhand
ling? Det anførte Stykke af den kunde — selv med dets
aabenbare Ufuldkommenheder — have fortjent at være trykt
paa et enkelt Blad, for at uddeles i mange Tusinder af Exem-
plarer. — Selve Danmarks Historie indskrænker sig til Histo
rien under den Oldenborgske Kongestamme, fremstillet i høje
ste Grad sammentrængt.
Og her er Suhm paa sine Steder
meget tilbageholdende med hvad han vil fortælle; saaledes
siger han, at Christian den Anden lod »arrestere fire og halv
femsindstyve fornemme svenske Herrer, verdslige og gejstlige,«
men, at Kongen lod disse Herrer henrette, fortæller han ikke.
Det sidste af disse »Parerga,« som beskæftigede Suhm,
medens han var optaget af sit store Væ rk, fremkom i det
samme Aar, i hvilket han døde, 1798, og blev trykt i et Tids
skrift, hvis Titel i sig bærer Vidnesbyrd om at nye Opfattelser
vare ved at trænge frem, nemlig
»Skandinavisk Museum
10.«
* D enne Y trin g m inder om , hvad Su hm skrev i sin lille Bog, »Dan
m arks, Norges og H olstens H istorie,« der, hvor han taler om Regjerings-
form en ved T iden 1776: Igjenn em K ollegierne »lader K ongen gem enlig alle
Tin g gaa, og tillader endog, at Processer m aa føres m od ham selv, hvilke
det ikke er sjeldent, at han taber.«