390 / 610
3 7 2
Peter Frederik Suhm.
kun som Mæcen.
Det er en liel lille Histoiie, som knytter
sig til dette Værk, dog heldigvis er det en ret smuk Historie.
Johann Jakob Reiske,
der var født 1716 og døde 1774 som
Professor ved Universitetet i Leipzig, kæmpede den største Del
af sit L iv med store Vanskeligheder, der hidrørte dels fra hans
trange økonomiske Kaar, dels fra et Sind, som ofte gjorde
ham det vanskeligt at arbejde med andre. Han vai udiustet
med en Arbejdskraft, som satte Alle i Forundring, og som
kunde maale sig med Suhms. Der var i det Hele megen Lig
hed imellem disse to Mænd; men der var den Forskjel, at
Reiske var tungsindig, Suhm derimod »munter.«
I Holland,
hvor Reiske i sine yngre Aar opholdt sig længe, beskæftigede
han sig med den orientalske Literatur, især den arabiske,
men ogsaa med den gamle græske og romerske Litei a tu i, og
han havde udmærkede Lærere: Orientalisten Professor Albert
Schultens, Professorerne i klassisk Filologi Jac. Phil. d Orville,
Ludv. Caspar Valckenaer.
Talrige ere hans Udgaver af de
gamle Forfattere og de Afhandlinger, som han skrev og sendte
ud i Verden. Han var en dygtig Kritiker og havde han ikke
Haandskrifter, ved hvis Hjælp han kunde klare Vanskelig
heder i Texterne, saa brugte han Ivonjektural-Kritik; Varianter
til Forfatterne skrev han op saa vel som sine Rettelser til
dem, og efterhaanden fremkom der betydelige Samlinger.
Reiske, hvis Hustru
Ernestine Christine
, Datter af Supeiinten-
dent Dr.
August Müller,
var en meget lærd og begavet Dame*,
havde bestemt, at
Gottholcl Ephraim Lessing
efter hans Død
skulde tage sig af alle hans efterladte Manuskripter og bevare
dem, indtil de kunde blive solgte fordelagtigt for Enken; og,
for at opnaa dette sidste, bleve Manuskripterne tilbudte »til
adskillige Fyrster og offentlige Ribliotheker i Tydskland, men
man fandt Ingen, der vilde give det for dem, som Enken for
langte.«
Lessing havde i et Brev til Fru Reiske dateret den
27. Marts 1777 henvist hende til Danmark, hvor hun vist vilde
faa Manuskripterne bedst betalte, og han havde tilraadet
hende, at forlange af Kjøberen en livsvarig Pension af 3 eller
400 Thaler; — det er formodet, at det er den Understøttelse,
* H un var født 1735, blev gift m ed R eiske 1764 og døde 1798. Hun
elskede Lessing, og ventede, at hu n skulde blive hans H u stru ; m en hen
des H aab blev ikke opfyldt.