376 / 610
3 5 8
Peter Frederik Suhm.
han ikke engang til at tiltræde, thi han foretog sig en Rejse
til Tydskland og blev imidlertid udnævnt til at være Land
foged i Oldenborg. Den Promemoria, som Oeder sendte til
Suhm, har uden Tvivl angaaet det Embede, man vilde give
Finantsraaden.
Erindres det, at Oeder var født i Tydskland og at han
var 24 Aar gammel, da han kom til Danmark, kan man foi-
undre sig over, men samtidig glæde sig over, at han havde
lært det danske Sprog saa godt som hans Breve til Suhm
vidne om at han har gjort. Thi bortseet fra adskillige mindre
rigtige Ordstillinger og et undertiden mindre heldigt Ordvalg
er hans Sprog ret upaaklageligt. Det er ikke mange af de
indvandrede Tydskere, som det kan siges om.
Der er bevaret adskillige Breve fra to af Suhms Korre
spondenter, fra hvem Nyerup ikke har meddelt noget Brev,
nemlig
Niels Ditlev Riegels*
og
Tyge Rothe
*. De ligne hin
anden i deres Hengivenhed for Suhm, men iøvrig ere de to
fra hinanden saa forskjellige Naturer som vel muligt.
Riegels
er Oppositionsmand omtrent imod Alt, og han udtaler sig
med
den største Ligefremhed om de Personer og de Institutioner,
hvis Handlemaade han misbilliger, især naar det er ham
selv
det gjælder. Hans Sprog er daarligt, men hans Ordvalg og
den hele Tone, som gaar igjennem Brevene, gjør Læsningen af
Brevene ret underholdende, selv
0111
man ikke kommer til at
sætte videre Pris paa ham. Fornøjeligt er det at læse, hvad
han skriver om sin Hustru og deres Børn.
Forbindelsen
imellem Riegels og Suhm er allerede begyndt ved Aaret 1772,
og Suhm synes bestandig at have vist sig venlig og
imøde
kommende ligeoverfor denne underlige Mand, hvem han laante
Bøger og haandskrevne Sager til Hjælp til Udarbejdelsen a
hans historiske Arbejder.
Tyge Rothe var en Mand af et helt andet Kalibei.
an
var en dyb Tænker, var en af dem, som søgte at vække In
teresse for filosofisk Granskning ved sine Skrifter, der ere
vanskelige at tilegne sig paa Grund af den overordentlig tunge
Form, i hvilken de ere skrevne, hvortil Suhm mener at ar
sagen maatte søges i, at det danske Sprog endnu ikke var ti -
strækkelig udviklet til Brug for filosofiske Forfattere .
Modsætning til Riegels er det hos Rothe altid høje, ædle Tan er,
man møder, og et Hjerte, som er uryggeligt knyttet til den,