372 / 610
3 5 4
Peter Frederik Suhm.
ind paa det Territorium, som han betragtede som sig for
beholdt — Sigiller, Vaaben, Gravstene — , blev han jaloux og
bitter imod Langebek. Suhm havde i sin paa Latin skrevne
Karakteristik af Langebek, der staar i Fortalen til fjeide Bind
af
»Scriptores Rerum Danicarum
« brugt nogle Ord om Langebek,
som Klevenfeldt fandt krænkende for Hans Grams Minde, og
han skrev da sin »Rhapsodi over Gram,« hvilken Nyerup ud
gav i det fjerde Bind af »Nye Samlinger til den danske Hi
storie,« udkommen 1795, altsaa endnu medens Suhm levede.
Her har Klevenfeldt ret givet sit satiriske Lune Tøjlen, og
Suhm gaar da heller ikke ganske fri for at blive angiebet.
I Brevene til Suhm er der een Mand, mod hvem Klevenfeldt
ret er spydig, og det er den Mand, han betegner ved Ordene
»der, die, Dass
.« Det er tydeligt, at han ikke hai kunnet
komme ud af det med Benjamin Dass, hvilket næppe er saa
forunderligt, eftersom Dass kunde være ligesaa spydig som
Klevenfeldt, og maaske mere end een Gang har været spydig
imod ham.
Fra Translatør ved Øresunds Toldkammer,
Frederik Liitken,
er der 2 Breve, af hvilke det første er dateret Helsingøi den
22. November 1771. Det indeholder Bemærkninger om Hemrne-
lighedsholdelsen af statistiske Oplysninger om Øresundstolden,
og drejer sig for en Del om Planerne til at udvikle Helsingørs
Handel, som skulde ske ved at anlægge en Havn ved Helsingør.
Lutken vilde have en lille Havn, Regjeringen derimod en stor.
Slutningen af Brevet lyder saaledes :
Endelig har jeg da at aflægge m in allerlijærteligste Taksigelse
for Deres Højvelbaarenheds rare og gudelige Ønske.
Herren høre
vort fælles Ønske og B øn ! Men ak ! hvor sjelden er saadant et
Ord hørt i vore D age! Jeg tænker, at dersom Hedningene fordum
kun havde talt eller gjort Halvdelen saa meget til Foragt af deres
falske Guder og Guders Dyrkelse, som mange vore Christne nu
gjøre, m od Gud, og den Herre Jesum , saa havde de bleven levendes
brændt som Republikens Fjender. Og hvo r maa man da ikke
glæde sig ved hver den, som endnu bekjender og helliger den Hel
lige i Israel, og sjunger med Guds K irk e: Behold os Herre ved
dit Ord. Guds Naade og Velsignelse hvile da fremdeles over Hr.
Konferentsraaden og hans ærede H u s!