38 / 610
De Gamles Krigsskole.«
23
S u hm sig om sin d an ske O versæ ttelse i følgende O rd : »jeg
h a r stræ bet at sk rive rent D an sk, det m este m ig m u ligt var,
dog er je g ej a f dem , der ganske ville drive alle fremm ede
O rd i L a n d fly g tig h ed , th i h vis et fremm ed O rd bedre tilkjen d e
giver M eningen end et d ansk, saa betjener jeg m ig uden S k y
a f det første frem for det sidste.
M an m aa ellers tilstaa, at
v i n u b e gyn d e at sk rive m ere rent og purt D an sk end i lan g
T id tilfo r n ; og h ar m an derfore at tak k e det Kongelige dan
ske S elsk ab .
S andelig, jeg k an ej erindre m ig at have læst
ren ere og bedre D an sk end det, der findes i den T ale, ./.
Lange-
bek
. . . h a ve r skrevet og som h an hold t ved Selskabets Aab-
n in g p aa C h arlotten b orgs-S lo t*, h v ilk e n T a le i sit Slags er det
største M esterstyk ke, v i h ave p aa vort Sprog, ej alene i H en
seende til det rene D an sk, m en ogsaa i Henseende til det,
som er lan gt større, n em lig en m an dig og ret attisk V el
talenhed.«
M ed Side 456 slutter den første Del, og efter et T ite lb la d :
»De G am les K rigs-Skoles II. T om e.
Indeholden de de Gam les
M aade, at sætte deres K rigshæ re i O rd en ; eller de gam le Skri-
bentere, Æ lian u s og A rrian u s, oversatte paa D an sk a f P. F. S.,«
fø lger »Forberedelsen« til denne anden Del, som Su hm slutter
m ed at om tale to Mænd, »hvis B evaagen hed im od m ig ikke
lidet h a ve r h ju lp et til dette V æ rks Fuldfæ rdigelse.«
Den ene
a f disse Mænd er
Gram,
h vem Su hm ik k e n o k kan berømm e.
H an siger: »Af denne yp perlige M ands kostbare og udvalde
B ib lio th eq u e h ar je g b ekom m et en Del B øger til L aan s, som
m eget h a ve r h ju lp et m ig i at bringe dette V æ rk til Ende. T h i
je g h a vd e den L y k k e , som m ange andre, at væ re en a f den
SI. M ands V en ner, om jeg og tør gjøre m ig saa dristig, at til
tage m ig dette N avn , saasom det a f C lient m eget bedre passer
sig. H vo rom altin g er, saa agter jeg den K u n d skab, jeg h aver
h a vt m ed samm e store Mand, for saadan L y k k e , at intet L y k
keligere, efter m in T an k e, k an hændes mig.«
Den anden
M and h a r S u hm ik k e n avn givet a f H ensyn til denne M ands
*
Nemlig: »Videnskabernes Haab under den Stormægtigste Konge Fre-
derik den Femtes livsalige Regiering, allerunderdanigst forestillet i en Lov
tale, som til Erindring af Hs. Maj. hellige Salving ved det konge], danske
Selskabs Aabning paa Charlottenborg blev i en høi-anseelig Forsamling fore
læst den 21. September 1747 af
J. Langebek,
Forstander og Medlem i Sel
skabet. Kbh.« 4°.