40 / 610
Forhold til Hans Gram.
25
»Pythagoræ
G yld en e V ers m ed
Hieroclis Commentario, P.
Syri
Sententzer, og
Phædri
F abler, oversatte a f G ræ dsken og
L a tin en p aa D an sk ved
Peter Friderich Suhm.
K iø ben h avn ,
1750.
T r y k t i de B erlin gske A rvin gers B ogtrykkerie, ved Lu-
d o lp h H en rich Lillie.«
B ogen er i O k ta v-F o rm a t og in d eh o ld er 340 Sider.
Den
er d ed iceret til F re d e rik den F em te: »dette ringe V æ rks h øje
ste F o rtjen este bestaar derudi, at Deres K ongelige Majestæts
Høje og H ellige N avn zirer dets Titel.« P aa T itelblad ets B ag
side læ ses:
Jeg berømm er og forundrer m ig over den Velbaarne Over
sætters F lid, og kan ikke andet end paa det højeste prise dette
Foretagende, og raade alle m ine kjære Landsmænd flittig til at
læse og betragte dette Værk.
Kiøbenhavn den 22. Januar. 1750.
J. P. Anchersen,
Dr. og d. d. Facultatis Philosoph. Decanus.
D et v a r atter fra G ræ sk og L atin , Su hm h avde oversat
disse Skrifter, som ere a f et m oralsk, d id a ktisk Indhold.
B egge disse O versæ ttelser bleve om talte i de K jøben liavn-
ske læ rde T id e n d e r og om talte m ed m egen Roes.
Men A n
m eld eren synes, isæ r at h ave beund ret O versæ tteren, fordi han
sk jø n d t »H ofm and h avd e givet sig hen til saadan ne literære
A r b e jd e r 13.«
S u hm h ar p aa flere Steder i sine S krifter fortalt om sin
U ngd om , og m an fa ar a f disse M eddelelser næ rm est det Ind
tryk, at h a n a ld rig h ar væ ret rigtig ung. Han fortæ ller aldrig,
h v ilk e de D renge eller de unge M ennesker vare, med h vilke
h an h avd e O m gan g og som i A arenes L ø b kom til at beklæ de
vigtige Em b ed sstillin ger. H an fortæ ller ald rig N oget om , h v il
ken U n d erh o ld n in g h a n h avd e udenfor Læ sn in g og sine kjæ re
Skrivebøger. D er er noget G amm elm andsagtigt over ham , sam
tid ig m ed at h a n dog h ar væ ret en m eget livlig K arakter. Men
h an taler flere Gange om de Mænd, h an allerede som Student
og som gan ske un g F o rfatter h avde O m gan g m ed, og det er
da altid m ed en sæ rlig Glæde, at lian d væ ler ved dem .
A f disse Mænd sk al først næ vnes
Hans Gram,
der allerede
døde den 19. F e b ru a r 1748, saa at Su hm vel næppe h ar kjendt
h am i m an ge A ar.
O ven for er der citeret nogle O rd fra »De