![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0045.jpg)
30
Peter Frederik Suhm.
over alle M ed lem m ern e er try k t, er S u hm næ vn et, og næ vn et
i Sp id sen for dem alle 16, fo ran M æ nd som L u x d o rp h , H ielm
stierne og K le v en fe ld t (L an geb ek , S elsk ab ets Stifter og dets
F o rstan d er, h a r stillet sig allersid st), m en R an gen , som K am
m erju n kertitlen førte m ed s ig * , h a vd e d en ga n g m eget at b e
tyd e og d æ k k ed e over de un ge A ar, — S u hm v a r k u n 22 A ar,
m eden s L u x d o rp h v ar 34, L a n g e b e k 40 A a r gam m el.
S u hm
b e h o ld t denne P la d s til sin D ød. — D er v a r n u k n ytte t en
F o rb in d e lse im ellem S u hm og L a n g e b e k , som b le v fastere og
fastere og vared e hele L iv e t igjen n em , og N a vn et L a n g e b e k er
et a f dem , som i det F ø lge n d e v ille m ød e h y p p ig st b la n d t
N avn en e p aa S u lim s V en n er.
E n d elig sk al
Holberg
næ vn es.
D et er allered e gjen tagn e
G ange berørt, i h v ilk e n G rad L æ sn in g e n a f H olbergs S k rifte r
p a a virk ed e S u hm , og dette skete allered e p aa en T id , da h a n
en d n u ik k e anede, h v em H olb erg v a r eller h v o r h a n var. D et
er d a ik k e fo ru n d erligt, at S u h m , da h a n v ild e træ de frem
for P u b lik u m som o rig in a l F o rfatter, ja e n d o gsaa som æsthe-
tisk F o rfatter, b egyn d te m ed at sk riv e en K om ed ie. Som F o r
bered else h ertil v a r det m aa sk e , at h a n øved e sig i at sk riv e
D ialo g er; i A p ril 1747 sk re v h a n en »Sam tale efter
Luciani
M aade im ellem
Lyciscum
og
Aristidem
og
Thrasybulum
,« som
u d k om i A p ril 1748, og b le v fo rtsat i en »Sam tale efter
Lu-
ciani
M aade im ellem
Lyciscum, Aristidem
og
Lampriam
,« der
v a r sk revet i M arts 1748, g ik i T r y k k e n i N o vem b e r og u d
k om i D ecem b er 17 4 9 ; d en første S am tale er p aa 24 Sider,
den an d en p aa 29 Sider, begge i O k ta v-F o rm a t.
In d h o ld et a f
d isse S am taler er ga n sk e k o rt fø lg en d e: A ristid es er fo relsk et
i A risto teles’s D atter L am p ria , h u n elsk er A ristid es, m en er i
T v iv l, om ik k e »K jæ rligh ed og E ls k o v strid er im o d D yd en ,
og id etm in d ste im o d Æ rb a rlie d og en ret høj D yd ;« L y c isc u s
p læ d erer Kj æ rligh ed en s Sag, L am p ria erk læ rer sig o vervu n d en ,
og L y c isc u s slutter m ed disse O rd : »Men det m aa væ re n o k
talet, n u gaae v i h en at rede altin g fæ rd ig til B ryllu p.«
I de
»Læ rde T idender« b le v der sagt om disse to A rb e jd er: »De in d
førte sam talen d e P erso n er ere F ilo so fer, og d e ra f k a n m an
slutte,
at ogsaa M aterien er filosofisk.
Sm u k k e T a n k e r og en
ren Skrive-M aad e find es ellers fo ren ed e deri.« V ed A aret 1755
*
Efter Rangforordningen af 14. Oktober 1746 havde en Kammerjunker
Knug: i Fjerde Klasse, Nr. 2.