49 / 610
34
Peter Frederik Suhm.
I en an d en R etn in g g a v S u hm sig til at efterlign e H ol
berg, idet h a n i A aret 1748, efter J o u rn a le n den
6 . Sep tem ber,
b eg yn d te »paa fingerede E p istle r efter H olb ergs M aade.« H an
h a r senere givet sig til dette F o rsø g igjen, th i N yeru p h a r u d
givet 12 saad an n e E p istle r som P rø ve, a f h v ilk e den første ei
sk revet 1750 ; de h a ve m ere K a ra k te r a f sm aa A fh a n d lin g e r,
og de savn e H olbergs L u n e.
T il n o gle a f dem h a r B e s k æ fti
gelsen m ed den græ ske og latin sk e L ite ra tu r givet A n le d n in g ;
i and re a f dem gives der en O v ersigt over R e js e b e s k r iv e ls e i,
et h a n d le r om K om ed ie n , et an d et om den ene V id en sk a b s
F o rtrin og B e tyd n in g frem fo r den andens. D en tred ie E p istel
sk a l gjen gives h e r 25:
Der er i disse Dage hændet al Dannemark en stor U lykke.
Etatsraad
Gram
er død. Ja, han er død, den store Mand, N o i-
dens Æ re og Lys. Intet smerteligere kunde have hændt mig end
dette Dødsfald, og som jeg tror alle gode ærlige danske Mænd.
Han var, uden at fornærme Nogen, ikke alene en af de lærdeste
paa denne Tid i hele Europa, og hvo der siger hele Europa, siger
tilligemed hele Verden, men endog en Mand, hos hvilken endnu
fandtes den gamle danske Ærlighed, Oprigtighed og Gudsfrygt.
Intet kunde være simplere end hans Opførsel og Sæder; han "\ar
en Fjende af al Hovmod og Falskhed, han roste aldrig uden Aar-
sag og lastede sjelden. Hvo var trofastere i Venskab end han?
Sandniere i Ord og Tale? Med faa Ord: hans Død er et Tab, som
ikke igjen kan erstattes, og Gram var en Mand, hvoraf ikkun sees
een i hvert Seculo. Jeg forbliver o. s. v.
O ffen tligt u dtalte H olb erg sig ik k e om S u hm s æ stlietisk e
A rb ejd er, m en i det fjerd e B in d a f E p istlern e, som er tr y k t
1749, m en fø rst b lev u d g iv e t 1750, er den 439te E p istel h e n
v en d t til S u h m 26, h v is N a vn dog ik k e er a n fø rt, og h er
b rin g e r H olberg h am en T a k fo r den h am » tilskikked e O v er
sæ ttelse a f de gam le ta k tisk e Skribentere,« u d en dog at tilføje
n ogen u d fø rligere D om om dette A rbejd e.
M en, d a »Pytha-
goræ gvld en e V ers etc.« u d k om 1750, b le v B ogen in d led et m ed
»B aron L u d v ig H olbergs Fortale,« saaled es ly d e n d e :
Hr. Kammerjunker
Suhm
bliver ved sit priselige Fox sæt, at
fordanske gamle Autores, for at bøde paa den Mangel, som vi til
forn her udi Landet have liavt, saaledes, at ingen uden de, som
forstaae fremmede Sprog, have kunnet gjøre sig nogen Idée om