39 / 610
24
Peter Frederik Suhm.
»Modesti,« m en det er a f Sam m en hæ n get tyd e lig t n o k, at det
er
H. P. Anchersen,
d er sigtes til, »en a f de fo rn em ste P ro fe s
sorer ved det K o n gelige U n iv ersitet, og d erfo ru d en v ed sine
Sk rifter og L æ rd om n o k som allevegn e bek jen d t, og en d elig en
a f m in e fo rtroligste V en n er;« A n ch ersen h a vd e b rag t S u hm
til at læ gge H aan d p aa dette V æ rk , h a n h a vd e h ju lp et h am
ved van sk e lige Steder og laa n t h am B øger. Sid st n æ vn er h a n
en M and, »hvis V elg je rn in g er im o d m ig ere fast utallige,«
n em lig sin gam le L æ re r
Nikolaj Christian Graae:
»Han h a r
gjort fo r m ig de V ers, som lin d es i Æ lia n o og A rrian o , th i
je g m aa ren t ud tilstaa, at, en d sk jø n d t je g er en stor E ls k e r
a f P oésie, og at den ju s t er en a f de T in g , som je g m est
elsk er og adm irerer, saa er je g dog selv ik k e i Stan d til at
sk riv e en Strofe.«
D et k a n synes lid t p aafald en d e, at S u hm a f de gam le
L iteratu rers in d h o ld srig e S k rifte r valgte at u d g ive disse k rig s
h isto risk e, der som L ite ra tu r betragted e ik k e staa højt.
M en
F ro n tin u s’s og P o ly æ n u s’s M ed d elelser om K rigsp u d s b y d e en
u n d erh o ld en d e L æ sn in g og give S to f til E fterta n k e, idet de
vid n e om S n arraa d igh ed u n d er farefu ld e F o rh o ld , om M od og
D ristigh ed , om m an ge D yd er, saa at de v irk e lig k u n n e afgive
en befru gten d e L æ sn in g , og en L æ sn in g a f en A rt, som den
d an sk e L ite ra tu r v a r saa tem m elig blottet for.
S kriftern e a f
Æ lia n og A rria n in d eh o ld e B e sk rive lse r a f de G am les T a k tik
un d er K rigsfø relse, a f deres M aad er at dele og op stille deres
Hæ re, og de in d eh o ld e saaled es et h isto risk Stof, som m a a
h a ve væ ret n y t for m an ge Læ sere.
O m n u og saa P ro fesso r
A n ch ersen h a r h ju lp et S u hm no get m ed h a n s A rb ejd e ved O v er
sæ ttelsen, saa h a r d og S u hm u d fø rt det m este A rb ejd e selv, og
det
m aa siges, at A rb ejd et er u d fø rt m eget resp ek ta b elt; S u hm
h a r v ist en i F o rh o ld til h an s unge A ld er ik k e ringe L æ rd om
og p aa sine Steder vist, at h an ik k e m an gled e k ritis k S a n d s* .
A aret efter u d k om et n y t S k rift fra S u hm s H aan d , h v ilk e t
b a r T itle n :
*
D er blev
skrevet og udgivet et Digt til den unge Oversætters Ære,
n e n den Forfatter,
som førte Ordet, var just ikke nogen fremragende Mand:
Frederik Christian Schønau,
som udgav, i
4°, 4
Blade: »Lykønske til Hof-
ju n ker Suhm , da
han til Trykken udgav De Gamles Krigsskole, i dybeste
Underdanfghed frembaaret
d.
21.
Mart.
1749.«
Dette Digt lod
R.
Nyerup dog
optrykke i »Sflfatiiiaiia»« S. 249— 56.