PeterFrederikSuhm

Suhms Ungdomsarbejder.

riale til en U d gave a f flere a f de græ ske T a le re ; der b liver

taget fat p aa h isto risk e A rb ejd er som » F ruen timm ern es H isto

rie,« »berømm elige Mænds Historie.«

»Den 20. O k to b er 1748

b e g y n d t at sk rive

dissertatio de Saxonis Grammatici liistoriæ

autoritate et fide.«

»Den 26. A u g u st 1749 kort U dtog a f den

O ld en b o rgske Stam m es K ongers R egjerin g for H of-Poeten

Dar-

bes,

den 27. fæ rd ig*.«

B lan d t A rbejd er i A aret 1750 næ vn es:

»C ollectanea til F rid e rici 3 , til C h ristian i 2 , til F rid e rici 4

H istorie,« »til de gam le S ven skes, de gam le Russers H istorie,

til V a ld em a r 1, den gam le norske, K o n g O lai, D ronn in g M ar

grethe og Søns H istorie, til C anuti San cti og h an s Søns Caroli,

til M agni Sm ek i H istorie,« »Collectanea til Su lim ernes H istorie

a f tryk te Bøger,« h v ilk e t A rbejde b lev fortsat 1753 m ed en

»ny Coilection.«

H vis m an tror, at h er er blevet om talt Alt, h vad Suhm

gav sig a f m ed i A arene 1740— 50, altsaa fra hans

12 . til hans

2 1 . A ar, saa er dette en F ejltag else; der kund e nem lig for

tæ lles om endn u flere A rbejder. T h i dette unge M enneske ind

lod sig p aa at beh an d le m ange og det højst forskjelligartede

Æ m n er.

D et b lev bem æ rket ovenfor, at Su hm selv in d røm

m ede, at der h avd e væ ret noget L ø st i h an s U ndervisning, og

denne M angel p aa M ethode k an ogsaa spores i den U ro, der

h a r væ ret over han s tidligste literæ re B eskjæ ftigelser.

Det er

k lart, at Su hm v ild e frem , at h an vild e væ re Forfatter, at han

v ild e følge i

Ludvig Holbergs

F o d spo r.

A llerede i Journalen

for 1742 h a r Su hm senere føjet til allersid st: »Af vo r store

B aron H olbergs S krifters L æ sn in g er jeg ellers først komm et

p aa de T a n k e r ogsaa at skrive Bøger,« og dette N avn har

altid v in k et ham .

M an m aa p aa ingen M aade tro, at alle

disse S k rive rier vare som skrevn e a f en overm oden Skole

d ren g; th i de vare a lv o rlig e , m ed F lid udførte A rbejder, a f

h v ilk e flere senere bleve trykte.

O g a f disse m ange literære

B eskjæ ftigelser m aa der k u n n e sluttes, at den unge Suhm

h a r væ ret, som m an siger, et stæ rkt H oved og været en ud

h olden de A rbejder.

* Disse Oplysninger ere vel bievne benyttede til Musikstykket » Tidens

ubillige Fordringer, en Cantate, som skal synges paa det Kongel. Slot Chri

stiansborg den 28. Octobr. paa den højtidelige Fest, over de tre hundrede

Aar, i hvilke den Kongel. Stamme af Oldenborg besidder Thronen af Dan

mark og Norge.« Kbh. 1749. Poesien er af

Sr. F. Darbes.

Musiken er at

Sr. P. Scalabrini.

Italiensk og dansk Text. 8°. 20 Bl.