87 / 610
70
Peter Frederik Suhm.
Det kan nu ikke nægtes, at Indholdet er meget forskjelligt og
godt kunde give Tidsskriftet Navnet »Blandede Æmner,« men
at analysere det lader sig ikke gjøre i denne Biografi; det maa
være tilstrækkeligt, at nævne en hel Del Titler paa Stykkerne
og kun dvæle lidt ved enkelte af dem.
Det første Stykke handler om »Af hvad Aarsag Hed
ningerne saa gruligen forfulgte de Christne,« skrevet 1761. I det
samme Aar er i det tredie Stykke skrevet »Om Videnskaber;«
her taler Suhm om
Rousseaus
Mening om Videnskaberne* og
om Manglen paa Videnskaber i Norge, fordi der her intet
Universitet er, hvilket giver ham Anledning til at dvæle ved
denneSag. Herom skriver
N. Wergeland
181150: »skriftlig blev
dette Æmne først af vor udødelige Suhm 1761 bragt paa Bane,
da han i sin Trondhjemske Philaleth indførte en Afhandling
om Videnskaberne med Hensyn paa Norge, i hvilken han er
hverver sig den Ære, at være den Første, der fremstillede
Ideen om et Norsk Universitet, og beviser dets Ønskværdig
hed.« Det ottende Stykke handler »Om den bedste Maade at
prædike paa.« Det tiende Stykke handler »Om de Norskes
Fortjenester i Henseende til Videnskaber,« ledsaget af en For
tegnelse over norske Forfattere, som er ført ned til den aller
nyeste Tid.
Man har nogen Vanskelighed ved at forestille sig, paa
hvilke Læsere Suhm egentlig har tænkt, da han udgav dette
Skrift. Thi alle kunde læse saadanne Stykker som »Om Bi
belen,« »Om Elskov,« »Gudelig Tale om Kjærlighed**,« »Sand
hed,« »Politiqven,« »Munterhed,«— som forklares paa en ejen* Her sigtes til
Rousseaus
Afhandling: »
Discours de Prix sur la Que-
stion proposée par l’Académie de Dijon 1750, si le ¡-etablissement des Sciences
et des Arts a contribué å épurer les moeurs.«.
Suhm siger om dette Skrift:
»Veltalenheden og Rigtigheden i nogle Ting have bevæget mig til at regne
dette Skrift iblandt de gode, hvis Indhold i Henseende til Hovedsætningen
er urigtig, og desuden langt fra ej udført saa fuldstændigt som den burde.«
Trondhjemske Samlinger, 5, 1764, S. 305.
** Af denne Prædiken (Trondhjemske Saml. II., 1762, S. 37— 69, Suhm,
Samlede Skrifter, II., S. 25) over Themaet Johannes 1. Brev, 4. Kap., Vers
16: »Gud er Kjærlighed/'og hvo som bliver i Kjærlighed bliver i Gud og Gud
i ham,« bevares der i det store kongelige Bibliothek (ny kgl. Saml., 4o,
Nr. 1977 b) en Renskrift uden Aar, Datum og Forfatternavn; men sidst er
der med en stor Haand og med latinske Bogstaver skrevet disse Ord: »
Sam
men skrevet a f Peter Friderich Suhm
,« og disse Ord ere skrevne af
Karen
Suhm
f.
Angell,
som dog ikke har fojet sit Navn til.