82 / 610
»Om det attende Seculi Karakter.
65
bejdet egentlig fra hinanden, og det bliver vanskeligt ret at
gribe, hvad det er det kommer an paa. Desuden, man kunde
ikke godt forudsætte, at mange af dem, der læste Selskabets
Skrifter, ejede »Allgemeine Welthistorie.« Man kan dog støde
paa enkelte Steder, som lade sig læse uden Hensyn til Hoved
værket, f. Ex. Stykket om Sokrates. Hvorledes man nu ogsaa
vil dømme om dette Arbejde, saa maa det indrømmes, at det
vidner om, at Suhm har havt en udstrakt Læsning i den
græske og romerske Oldtids Literatur, — thi det er kun den
Tidsalders Historie, som han beskjæftiger sig med i disse An
mærkninger.
Efter »Journalen« er Suhm i November 1758 begyndt paa
»Forsøg til et Udkast af Videnskabernes Historie,« og han har
fortsat dette Arbejde i Februar og Marts 1759. Nyerup har
ikke meddelt mere af »Journalen,« efter at han har frem
draget Notitserne om dette Arbejde, og man kan følgelig ikke
faa at vide med Sikkerhed, om det er blevet fortsat senere.
Det er da kun en Formodning, naar det siges, at dette Ar
bejde vistnok staar i Forbindelse med det første Bidrag, Suhm
leverede til den første Del af det Trondhjemske Selskabs
Skrifter, et Bidrag, som er af en hel anden Karakter end det
hidtil omtalte historiske.
Afhandlingen har i Indholdsfortegnelsen Titlen: »Om det
nærværende Seculi Smag i Henseende til Videnskaberne,« me
dens der foran selve Afhandlingen læses følgende Titel: »Nær
værende 18de Seculi Karakter.« Den er delt i fire Stykker,
og hvert af Selskabets fire første Dele indeholder et Stykke,
det første trykt 1761, det sidste 1768. Afhandlingen er ret
mærkelig og fortjener at omtales noget nærmere, saa meget
mere som det er det første Arbejde, Suhm har faaet offentlig
gjort i en ræsonnerende Retning efter de smaa Samtaler, som
udkom 1748 og 1749.
Suhm har sat sig til Opgave at udvikle, hvilket Stand
punkt Kulturen har naaet paa den Tid, da han forfattede
denne Afhandling, at forsøge paa at udfinde, om Menneske
slægten kan siges at have naaet Lykken, og om Nutiden i den
Henseende lover Fremgang i de kommende Tider. Han be
gynder da med af omtale Religionen; han skildrer Udvik
lingen, Brydningerne, Skjærene, Løfterne, som Religionen har
været undergiven, men under denne Skildring kommer hans
Bruun, P. F. Suhm.