26 / 289
22
Laugets Historie
Lerklinede Huse, en usselig By,
langs Strceder i Krinkel og Knæk
—
det er, som de søgte mod Mørket Ly
og trykked sig sammen i Skræk,
og dukked i Rædsel Hakken
for Hatten og Galgebakken.
Men oppe ved Klostret paa Skræntens Top,
højt over Smaakravlet i Dal,
Stenmure stræber mod Himmelen op
og en højtidsfuldt hvælvet Portal;
en Bygmesterhytte læner sit Tag
mod Murens evige Sten,
tryg ved at skabe udødeligt Værk
til Værn imod Verdens Meen
— .
Der er bygget paa Værket i hundrede Aar,
om hundrede fuldendt en Domkirke staar.
Der sidder ved Bordet langs Hyttens Væg
en Skare udvalgte Mænd:
skægløse Munke med raget Skal,
Lægbrødre med Krigsmands-Skæg;
en vandrende Mester, med Fjer i Hat,
spænder sin Slire fra Lænd.
Her virker de, borte fra Døgnets Strid
om det, som imorgen forgaar,
for det, som i Verden til evig Tid
lig Sandhed og Skønhed bestaar,
med Salomons Arbejd og Drømme i Pagt,
og i Viden om sælsomme Ting:
om Vinklernes Verden og Maalenes Magt
og Cirklen i endeløs Ring.
Det banker
— /
»Jeg kommer fra fremmed Egn,
lad mig ind, jeg er Mester som I.«
»Saa vis Du os først Dine Murer-Tegn
og bring os vor Hilsens Bud
—
Hvem var den første Bygmester paa Jord?«
»Den første Bygmester var Gud.«
»Og hvad er D it Haandværks Styrke og Gavn,
og hvad er D it Arbejdes Ære?«
»Jeg opbygger det, som Væde og Vand
og Flammer kan ikke fortære.«
»Saa er Du en Murer, velkommen hos os,
tag her ved vor Arne Sæde,
og del vor Søgen i Aand og Kunst
og vort Arbejdes hellige Glæde!«
Og siden bygged man Kongers Palads
og Raadenes Huse paa Torvenes Plads
og Herremænds Gaarde i kongeligt Len
med Hvælvinger, Mure og Tage af Sten,
og snart i hver Købstad som Stenhuse staar
Borgerens Stue og Købmandens Gaard.
Da blev Hytternes Folk til Murernes Laug,
men bevarede Fortidens Ry
—
usynligt, rejste Hytten sin Væg
m idt inde i Borgernes By.
A lt Menneskeværk, selv det bedste vi ved,
er behæftet med Famlen og Fejl:
Wer Gott vertraut, hat wohl gebaut
blev prentet med Murernes Segl.
Der staar det endnu med Tempiernes Tid
og Hemmeligheder i Pagt,
og Vinkel og Passer bevarer e'ndnu
Symbolernes ældgamle Magt.
Som Murernes Mærker i Bygningens Sten,
der taler om Slægter, der tav,
vi gemmer hver Mesters og Oldermands Havn,
der opbygged Murernes Laug.
Just nu er de første, der mejsledes ind
helt nede i Bygningens Grund,
afdækket for Mørket, der hylled dem til,
og kaldt frem ved et lykkeligt Fund.
Belyst er den Time, da Lauget blev skabt
og Mestrene samlet om Bord
—
vi ved, Willum Poulsen talte idag
for første Gang Oldermands-Ord.
Opbygget paa Alvor og Troskab og Ret
og Arbejd, kunstfærdigt og snildt,
Laugsbygningens Mure urokkede staar;
og se: Willum Poulsen
—
Andreas W ildt
afmærker trehundrede Aar!