24 / 289
20
Laugets Historie
at de bringer demde ældste Laugsmestre og deres Virksomhed i det gamle København
levende for Øje.
Murerhaandværket, Murerkunsten, har et Særpræg, der skiller det fra alle andre
Haandværk. Bagere, Skomagere og Skræddere arbejder for det enkelte Menneske og
for Dagen og Aaret —Murerne derimod arbejder for Slægten og for Aarhundreder.
Christian IV’s fremragende nederlandske Mestre sluttede sig i deres Hjemland sam
menmed andre Udøvere af de frie Kunster i de gamle Set. Lucasgilder. Der er ingen
Tvivl om, at naar de holdt sig tilbage fra Lauget, naar selv Laugets første Oldermand
tøvede med at gaa i Laug, var Grunden den, at de ikke blot sad inde med faglig og
kunstnerisk Overlegenhed, men tillige med en ædel og gammel Tradition, somde ikke
ønskede forplumret ved intimt Samarbejde med de mange fra Tyskland tilstrømmende
Murere, der nu kun kendte denne gamle Tradition gennem den tyske Zunfts for-
raaede og karikerede Former, saaledes somde lagde sig for Dagen i alle de andre Laug.
Men denne Frygt var ugrundet. De væsentligste Værdier af dengamle Tradition blev
lykkelig ved Laugets første kyndige Mestre plantet ind i Københavns Murerlaug. Som
et afgørende Bevis herfor staar Laugets Valgsprog i dets Segl fra 1623:
Wer Gott
vertraut, hat wohl gebaut!
Det var de gamlemiddelalderlige Gilders fromme Tro, Lauget her tog i Arv —den,
som endnu klinger os i Møde, og som vi vil høre i denne Aftenstund, naar Older
manden optager de unge Mestre — at om ikke Gud Herren byggede med paa Byg
ningen, var alt deres Arbejde forgæves.
Der skulde efter hin Tids Opfattelse mere til end blot fagmæssig Duelighed for at
bygge et Hus. Fra gamle Sagn ved vi, at en Bygning, der var rejst for uredeligt for
tjente Penge —var det end enKirke — fik ingen Bestand. Lige saa lidt somen Byg
ning, der var rejst paa en Grund, der ikke var viet ved et Offer, eller en Bygning, der
var rejst under Kiv og Strid mellem Byggefolkene, eller hvor blot een af disse bar
paa en ikke sonet Brøde.
At Grunden ved en Indvielse skulde værnes mod onde Magter, det vidste vore
førsteLaugsmestre udmærket godt. DaWillumPoulsenbyggede Huset, nuværende Nr. 4
i Silkegade, fulgte han i en mildnet Form og sikkert uden at være sig det bevidst
enmere end 1000-aarig Byggeskik. Under omvendte Sildetønder somDække satte han
Mad og Drikke i Krukker og Skaale ned til de Underjordiske.
Men oven over Jorden havde de Underjordiske ingen Magt. Der var det de slette
menneskelige Lidenskaber, somdet gjaldt at værne sig imod. Paa Arbejdspladsen skulde
der herske Fred, god Forstaaelse og Broderlighed.
Derfor skulde enhver Murerbroder møde paa sit Arbejdssted med aandelig talt rene
Hænder, d. v. s. med en ren Samvittighed og et fromt Sind. I »Visdom«, d.v. s. i Guds
frygt, skulde han udføre sit Arbejde, lægge Sten paa Sten—og ikke Fuge paa Fuge—
hvilket gav Styrke, og ved ærligt, vinkelret Arbejde krone Værket med Skønhed.
Ære være deMænd, der i Fortiden byggede, saa sene Tider kan glæde sig over deres
Værk — og Ære være de Mænd, der i Nutid og Fremtid her i vor By bygger op,
bygger med Haand, med Hjerte og med Aand og bygger paa den hjemlige Traditions
faste og sikre Grund!