22 / 289
var et Grænsevand, men da det som en bred og pragtfuld Kongevej førte ned midt
igennem Danmarks gamle Rige. Da Frederik II’s herlige Kronborg laa — som en
samtidig Digter sang — som en Laas for al Dannemarks Vande — den skønneste
Renaissancelaas, man kunde tænke sig. Den glade og gyldne Tid, da det søndre Led
endnu ej var kommet af Lave, da den kongelige Bygherre, Chr. IV —med sit Mod, sin
Retsindighed, sit Lune og sit Sprog saa lige skaaret til efter Folkets Hjerte —byggede,
somingen anden har bygget i København hverken før eller siden, byggede, saa frem
mede, der komhid paany efter en Menneskealders Forløb, ikke kendte Byen igen. Da
den skønne Børs med sit drageslyngede Taarn rejste sig somMidtpunktet i den Havn,
Kongen med klog Forudseenhed havde skabt, og somhar været Københavns Livskilde
i de svundne 300 Aar og vil vedblive at være det, saa længe Byens Hjerte slaar. Da
Rundetaarn rejste sinKæmpekrop over de lave Huse, Rosenborg sine yndefulde Taarne
i den grønne Park, Bryghuset sit mægtige røde Tag nede bag Slottet og Baadsmands-
kirken sinmærkelige Kompasformfor Enden af det lille venlige Nyboder, somKongen
byggede, »at Sømanden Hvile kan finde«.
Og denne Hilsen bringes os gennemnetop de Mænd, der somChr. IV’s Murermestre
var med til ved Siden af mange andre Bygninger at rejse hans Taarn, hans Børs, hans
Rosenborg, de Bygninger, der endnu den Dag i Dag i første Række sætter Skønheds
præget paa vor By.
Navnene paa de 16 Mestre, der i Dag for 300 Aar siden gik i Laug, var: Willum
Poulsen, Morten Wigendt, Christoffer Fleck, Niels Jacobsen, Hans Kuli, Simon Simon
sen, Morten Needtsche, Simon Wulff, Christen Rasmussen, Mads Pedersen Kragelund,
Bertel Ziert, Jens Rasmussen Præst, Hermann Thønnesen, David Davidsen, Hans Wulff,
Anders Jensen og Hans von Salzborg.
Disse Navne —og Navnene paa den følgende lange Række af Laugsmestre — som
vi først nu har lært at kende, gør det muligt at dukke ned i Bibliotekers og Arkivers
store Rigdompaa Regnskaber og Dokumenter fra hin Tid og hente Oplysninger frem
omen stor Mængde af vore Mestre, deres Forhold og deres Virksomhed.
Laugets første Oldermand, Willum Poulsen, har ikke, efter hvad der foreligger,
været beskæftiget med Arbejde paa nogen af Byens monumentale Bygninger. Ifølge
Kontrakt af n. Marts 1620 byggede han Husene paa begge Sider af den af Chr. IV
netop da anlagte Gade fra Kødmangergade til Pilestræde, der efter dens første Be
boere, de af Christian IV fra Bøhmen indkaldte Silkevævere, fik Navnet Silkegade,
hvor han ogsaa opsatte en Brønd. Medens disse Huse for længe siden er forsvundne,
har vi endnu et Brudstykke af et af hans Arbejder for Øje i den lille Stump, der er
tilbage af Hvælvingen, somlige ud for Set. Peders Stræde førte gennemVolden ind til
Jarmers-Taarnet. Thi den Forhøjelse, som vi ved, han gav dette Taarn, er forlængst
atter raseret.
Men Willum Poulsens Navn er knyttet til et historisk Minde paa en bedrøvelig
Maade, idet det nemlig er ham, der efter Kongens Ordre i 1623 begyndte paa Ned
brydningen af Tyge Brahes berømte Uranienborg. Stenene blev brugt til den kongelige
Ladegaard paa Hven, somhan opførte. Og her har man altsaa Forklaringen paa Ura-
nienborgs sporløse Udslettelse, der hidtil har staaet somen Gaade.
1 8
Laugets Historie