21 / 289
3 0 0 Aars Jubilæet
1
7
Del Optegnelser, der ikke findes indført i den officielle Protokol, og som af og til
ved Tilføjelsen: »Ej at indføre« kendetegner den somværende af enmere intimKarak
ter. En Røffel til Mestrene fra den velvise Øvrighed f. Eks. brødde sig naturligvis ikke
omat lægge for Dagenmere end nødvendigt.
Man finder altsaa Oplysninger i Kladdebogen, somman ikke finder i den officielle
Laugsprotokol, f. Eks. omMestrenes indbyrdes Forhold, om »Fordringer« mellemMe
stre og Svende o. s. v. samt enkelte Oplysninger, somman ikke skulde vente at finde.
Medens f. Eks. Hovedbogen somnævnt begynder med den beskikkede Oldermand,
WillumPoulsen, somden første Mester i Lauget, begynder Kladdebogen med Morten
Wigendt og indfører først under 2i.Novbr. 1624 WillumPoulsen somNr. 19 i Rækken.
Der foreligger altsaa — ifølge Kladdebogen — den Ejendommelighed, at Willum
Poulsen har siddet sombeskikket Oldermand i omtrent
1V2
Aar uden at være Broder
i Lauget. Men det mærkeligste er, at den officielle Laugsprotokol aabenbart tilslører
dette Forhold, idet den— i Strid med Kladdebogen og i Strid med det virkelige For
hold •—anfører hamsomindskrevet i Lauget somNr. 1.
Paa lignende Maade forholder det sig med den ene af Bisidderne, Erik Hansen, der
indtegnes som saadan sammen med Willum Poulsen, men først — ligesom han —
gaar ind i Lauget
1V2
Aar senere. Dog er der ikke her gjort noget Forsøg paa at tilsløre
Forholdet.
Endnu en Ejendommelighed lægger man straks Mærke til, nemlig at kun een eneste
af de kongelige Bygmestre — uagtet de var og oprindelig kaldtes Murmestre —nem
ligMortenWigendt —gaar ind i Lauget. Det er sandsynligt, at den første Oldermands
Tøven og Bygmestrenes Tilbageholdenhed staar i en vis indbyrdes Forbindelse, og at
den rigtige Forklaring paa dette Forhold vil hjælpe os til Forstaaelse af Laugets æld
ste Tid.
Den tredie Protokol indeholder en Fortegnelse paa alle de antagne Læredrenge ind
til 1682 og den fjerde endelig Mestre og Drenge fra 1682 til 1708, da den nu i Raad-
stuearkivet opbevarede Laugsbog, somNyrop har benyttet, tager fat.
Laugsprotokollerne er alle førte paa Dansk og indeholder kun en enkelt Bemærk
ning paa Tysk. De fremmede Elementer, Tyskere og Hollændere, var stærkest repræ
senteret i Laugets første Tid. Af de 55 Mestre, der gik ind i Lauget 1623—48, var
Halvdelen efter Navnene at dømme, undertiden ogsaa efter direkte Angivelse, frem
mede. Af de 34 Mestre, der i de følgende 25 Aar gik i Laug, var de 30 danske og kun
de 4 fremmede. Og i den følgende Tid lige til 1708 var de danske Mestre stadig i
stort Overtal. Det er netop i denne Periode, at den tyske Zunft gennemTilstrømningen
af tyske Svende bliver paatvunget Lauget. Det maa derfor ikke lades ude af Betragt
ning, at den nationale Følelse spiller med ind i Rivningerne mellemMestre og Svende
ved Siden af de almindelige Løn- og Myndighedsspørgsmaal. Vore kære Naboer mod
Syd var dengang ikke en Smule mindre anmassende og paatrængende, end de har vist
sig at være i senere Tider.
De første af disse gamle pergamentsbundne Folianter bringer os altsaa en frisk
Hilsen fra det Herrens Aar 1623. D.v.s. en Hilsen fra den Tid, da vort kære gamle
Land stod paa sin Lykkes Tinde. Da det blanke Sundmed sin Sejlerskare ikke somnu
2