62 / 289
58
Laugets Historie
kunnet nedlægge Veto. Eising havde i sit Forslag søgt at fjerne denne
Skavank med en Bestemmelse om, at kun Stemmeflerhed kunde for
kaste Forhaandslicitationen. Faugets juridiske Konsulent, Højeste
retssagfører E. Harboe, hævdede, at Forslaget var juridisk uangribe
ligt. Efter en første Diskussion blev Forslagets anden Behandling
udsat til et nyt Møde.
Da det næste Bestyrelsesmøde blev holdt den 18. Januar 1934,
havde Bestyrelsen sat sig grundigt ind i Eisings Udkast og gav det sin
fulde Tilslutning; man diskuterede forskellige Enkeltheder og var
enige om, at det ikke skulde presses igennem.
Kort efter blev Forslaget fremlagt for Repræsentantskabet. Older
manden indledede med at udtale, at han i de snart 30 Aar, han havde
været Medlem af Fauget, altid havde hørt Klager over, at Licita
tionspriserne var for lave, saa han gik ud fra, at en Ordning var til
trængt.
Der viste sig imidlertid inden for Repræsentantskabet at være
meget divergerende Meninger om Eisings Forslag. Fra flere Sider
blev der gjort gældende, at det stred imod Licitationsprincippet, der
byggede paa fri Konkurrence, og gjorde Indgreb i Medlemmernes
Dispositionsret.
Andre Repræsentanter støttede ivrigt Forslaget. Oldermanden selv
slog fast, at dette gik ud paa at forhindre, at en Mester, hvis det paa
Grund af særlige Forhold passede ham, indgav et Tilbud, der be
visligt laa under, hvad det paagældende Arbejde virkelig kunde ud
føres for; en saadan Fremgangsmaade var efter Eisings Mening umo
ralsk, da den var til Skade for andre Kolleger; der var en langt bedre
Moral i Forslaget end i Licitationsprincippet, som det nu praktisere
des. Oldermanden fortsatte: »Der tales saa meget om Frihed. Frihed
og Frihed er to Ting. Der er flere Kvaliteter af Frihed. Der er Fri
heden til at gøre, hvad man vil, uden Hensyn til om man skader
andre derved; det kalder jeg en daarlig Kvalitet af Frihed. Det er
derimod en god Kvalitet af Frihed frivilligt at kunne give Afkald
til Fordel for det fælles Bedste. Een Ting er sikker: Forslaget bliver
forelagt; men det bliver ikke fremsat til Vedtagelse, medmindre der