Previous Page  67 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 67 / 289 Next Page
Page Background

Laugets Licitationsforhold

6

3

muligt og senest 3 Dage før Licitationens Afholdelse skriftligt meddele dette til Lauget,

der da indkalder til Møde om Sagen Dagen før Licitationens Afholdelse.

7 -

Uenighed mellem to eller flere Mestre i Anledning af disse Bestemmelser afgøres af

Laugsbestyrelsen eller et af Generalforsamlingen valgt Licitationsudvalg med bindende

Virkning for alle Parter.

8.

Overtrædelse af disse Bestemmelser behandles i Henhold til den faglige Organisations

Love §§ 15 og 17.

9 -

Ovenstaaende Bestemmelser, der træder i Kraft umiddelbart efter Vedtagelsen, skal

optages til Revision den 1. Oktober 1935.

Saaledes havde Oldermand Eising nu faaet sit samlede Kompleks

af Bestemmelser til Ordning af Licitationsvæsenet vedtaget.

Murermester Carl J. Hansen havde dog ikke slaaet sig til Taals

med de Udtalelser, Oldermanden havde refereret af kendte Jurister

og Embedsmænd om Reguleringsbestemmelsernes Lovlighed, og an­

lagde Retssag med Paastand om, at Bestemmelserne i deres Helhed

kendtes ugyldige som stridende mod »Erhvervsfrihedsloven«.

Den 8. Februar 1936 afsagde Østre Landsret Dom i Sagen. Ved

Dommen blev Lauget frifundet. Retten udtalte i sine Præmisser bl. a.

følgende:

»Efter de Landsretten forelagte Oplysninger maa det antages at

have sin Rigtighed, at der ved offentlige Licitationer inden for Lau­

gets Omraade ofte indgives Tilbud om Udførelse af Arbejder til saa

lave Priser, at de, hvis Arbejderne udføres behørigt, ikke vil kunne

dække den bydendes Udgifter, endsige indbringe ham en rimelig For­

tjeneste. Det kan heller ikke betvivles, at denne Tingenes Tilstand

er uheldig, idet de øvrige bydende derved udsættes for usund Kon­

kurrence, Forbrugerne for Tab og andre Ulemper. Lauget har derfor

haft Føje til at søge Midler til Afhjælpning af det omhandlede For­

hold. Spørgsmaalet bliver da, om den den

6

.November 1934 vedtagne

dertil sigtende Ordning er anfægtelig som krænkende Medlemmernes

Ret til Erhvervsfrihed. Det ses nu ikke rettere, end at Ordningen,