Previous Page  68 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 289 Next Page
Page Background

64

Laugets Historie

uanset de derved hjemlede Restriktioner i Medlemmernes Adgang

til at faa Licitationsbud antaget, maa anses for lovlig under Hensyn

til det berettigede Formaal, som den gaar ud paa at fremme, og til

dens derved bestemte Indhold og Udformning.« Efter alt forelig­

gende fandt Retten, at Lauget burde høres, naar det hævdede, at de

omstridte Bestemmelser ifølge dets Erfaringer maatte paaregnes at

føre til Udskydelse af Bud af den nævnte usunde Karakter.

Denne Dom afstod Carl J. Hansen fra at appellere til Højesteret.

Højesteretssagfører Bondo Svane, der havde ført Sagen for Lauget,

høstede megen Anerkendelse for sin Procedure. Imidlertid havde

Landsretten lagt stor Vægt paa, at Laugets Bestemmelser skulde un­

derkastes Revision, efterhaanden som Praksis nødvendiggjorde Æn­

dringer, og paa et enkelt Punkt havde Retten ligefrem anvist Ønske­

ligheden af en bestemt Forandring. Paa en ekstraordinær General­

forsamling den 2

6 .

Juni 1936 vedtoges derfor efter Bestyrelsens For­

slag nogle mindre Ændringer i Reguleringsbestemmelserne, idet man

fulgte de Retningslinier, som var antydet i Dommens Præmisser.

Paa en ekstraordinær Generalforsamling i August 1937 oplyste

Oldermanden, at der var klaget over det store Antal tilbudgivende

ved offentlige Licitationer, samtidig med at der var rejst Tvivl om,

hvorvidt alle Deltagerne selv udregnede deres Tilbud, hvilket jo var

Forudsætningen for at komme i Betragtning ved Fordelingen af Pris­

tillægget. Det kunde derfor blive nødvendigt at foreslaa, at Tilbud,

der blev udskudt ved Reguleringen, og Tilbud, der laa over en be­

stemt Grænse fra Middeltallet af samtlige Bud, ikke skulde være

berettigede til Udregningsvederlag. Desuden kunde man blive tvun­

get til at foreslaa indført Kontrol med de enkelte Udregninger. Hel­

ler ikke med Reguleringsbestemmelserne var der idel Tilfredshed

inden for Laugets Rammer; en mindre Kreds af Medlemmer sendte

i Slutningen af 1937 en Opfordring til Laugsbestyrelsen om i en

kompetent Forsamling at sætte Bestemmelsernes Ophævelse — evt.

Suspension i 2 Aar — paa Dagordenen, idet de motiverede deres

Henvendelse med, at Reglerne ikke i Praksis havde virket efter deres

Hensigt. Bestyrelsen maatte bestride dette. Oldermanden understre-