KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug

Laugets Historie

ved offentlige Licitationer for Stat og Kommuner frafaldt Pristil

lægget og gik bort fra den hidtidige »mekaniske« Regulering; denne

skulde fremtidig finde Sted paa Grundlag af en ved Laugets Foran

staltning foretaget Udregning, og det Tilbud, der laa nærmest ved

denne, skulde være billigst ved Licitationen.

Ogsaa uden for Lauget havde der nu i en Aarrække været arbej

det meget med Licitationsforholdene. Mange Organisationer havde

indført Regler i Lighed med Laugets og i mange Tilfælde med disse

som Mønster. I det store og hele kunde man sige, at Spørgsmaalet

var klaret for Organisationernes Vedkommende; der var blot det i

Vejen, at en officiel Anerkendelse af Bestemmelserne fra det Offent

lige ikke forelaa, omend Lauget for sit Vedkommende havde faaet

Domstolenes Kendelse for, at de trufne Foranstaltninger var lovlige.

Imidlertid blev Sagen taget op fra det Offentliges Side i Slutnin

gen af 1943. Flandelsministeriet nedsatte den 21. December en Kom

mission »til at undersøge de Fremgangsmaader, der almindelig an

vendes ved Afgivelse af Tilbud ved offentlige og bundne Licita

tioner, og til at komme med Forslag til en Ordning af de herhen-

hørende Spørgsmaal gennem Lovgivning eller paa anden Maade«.

I Kommissionen, der oprindelig bestod af 26 Medlemmer, var Pro

fessor, Dr. jur. Kristian Sindballe Formand, og der sad i øvrigt Re

præsentanter for en Række Ministerier og andre Myndigheder samt

Organisationer med Tilknytning til Byggeri. Af denne store Forsam

ling var imidlertid kun 3 Plaandværkere, men det lykkedes ved

Kommissionens første Møde Oldermand Eising som Haandværks-

raadets Formand at faa indvalgt yderligere 4 Haandværkerrepræ-

sentanter, og et mindre Arbejdsudvalg blev nedsat.

I en lang Række Møder behandledes alle de forskellige Problemer,

idet man som Arbejdsgrundlag ved Forhandlingerne benyttede Lau

gets Licitationsbestemmelser, og i Foraaret 1945 var man naaet saa

vidt, at der kun stod tilbage at løse Spørgsmaalet om Formen for selve

Tilbudsreguleringen, idet Kommissionen vel kunde anerkende denne

i Princippet, men ønskede Garanti for, at der blev reguleret rigtigt.

Kommissionens Formand havde foreslaaet, at Uoverensstemmel