KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug

Laugets Historie

sikkerhed eller Materialetransport angaar, kunde maale sig med Lau

gets egne Hejseværker.

Sidst i 1920’erne, da det blev almindeligt med Maskingravning i

Stedet for Haandgravning, vedtog man at anskaffe en Gravema

skine, dels for at støtte Laugets Medlemmer og dels for at skabe lidt

Konkurrence over for de Firmaer, der udlejede saadanne Maskiner.

Efter at man i Tyskland havde set paa nogle forskellige Modeller,

erhvervede

M u r e r l a u g e t s H e j s e v æ r k e r

i 1930 en Orenstein og Koppel

Gravemaskine med 3A m3 Ske, Dieselmotor og Larvefødder. Den

blev under megen Interesse fra Laugets Medlemmer forevist ved sin

første Udgravning for Murermester N. Mikkelsen Sørensen i Sorgen-

frigade og arbejdede — bortset fra enkelte Begyndelsesvanskelighe

der — saa tilfredsstillende, at man allerede næste Aar besluttede at

købe en Maskine til.

Der var een alvorlig Ulempe ved Gravemaskinerne: Transporten.

»Gaa selv« kunde de kun over kortere Afstande, og at leje Trans

portvogn hver Gang, de skulde flyttes, var meget bekosteligt og be

sværligt. For at komme ud over dette Problem anskaffede

M u r e r 

l a u g e t s H e j s e v æ r k e r

derfor en Blokvogn, saa man selv kunde trans

portere Gravemaskinerne.

I 1931 trak Direktør H. Amundsen, der havde staaet for den dag

lige Ledelse siden 1919, sig tilbage. Man enedes da i Laugets Besty

relse om, at Hejseværksudvalget, hvori Jens P. Arnung i 1923 havde

afløst Albert Fugmann som Formand og Esper Eising nu var ind-

traadt, fremtidig selv skulde varetage den daglige Ledelse.

I 1932 efter Arnungs Død blev Esper Eising Formand for Hejse

værksudvalget, hvortil yderligere blev valgt Vald. Nielsen.

Midt i i93o’erne var man begyndt at arbejde med Tanken om tele

skopiske Staal-Hejsetaarne, der skulde have det Fortrin frem for

Trætaarne, at de kunde benyttes Gang efter Gang og opstilles let og

hurtigt. Der indkøbtes et Prøvetaarn i Sverige, og det blev ombygget

efter danske Forhold, da man her i Landet arbejdede efter et hur

tigere System. Imidlertid viste dette Taarns Fordele sig i Praksis

ikke at kunne opveje de Gener og Ulemper, der fulgte med.