84 / 289
8
o
Laugets Historie
I September 1927 besluttede Lauget at opsige Overenskomsterne
til Ophør den 1. Februar 1928. Dette skyldtes navnlig, at man saa sig
nødsaget til at frigøre sig over for Murerarbejdsmændene, med hvem
Lauget i denne Overenskomstperiode ikke havde Bestemmelser om
Lønregulering, og man fandt, at Overenskomstforholdene med de to
Fagforeninger burde behandles sideløbende.
Forhandlingerne paabegyndtes i Januar 1928, men blev ret hur
tigt afbrudt, og det meste af Foraaret gik, uden at nogen af Parterne
tog Initiativet til deres Fortsættelse. Fagforeningerne gav Udtryk
for den Opfattelse, at Overenskomsterne efter 1. Februar var bort
faldet, hvilket imidlertid var ganske fejlagtigt, da Den faste Vold
giftsret har fastslaaet, at de gamle Priskuranter løber videre, indtil
en af Parterne frigør sig ved Strejke- eller Lockoutvarsel. Først i
Begyndelsen af Maj 1928 henvendte Fagforeningerne sig til Lauget
for at faa Forhandlingerne genoptaget. I Lauget var der Enighed om,
at man nok vilde gaa med til Forlængelse af Overenskomsterne til
Februar 1929, men ikke kunde gaa med til nogle Indrømmelser. Re
præsentanter for Murersvendenes Fagforening blev indbudt til et
Møde midt i Maj, og her fremsatte de Ønske om at komme bort fra
Pristalsreguleringen og om at faa nedsat et Fællesudvalg til Revision
af Priskuranten. I Slutningen af Maj naaede man til Enighed, saa-
ledes at den hidtidige Overenskomst forlængedes med en enkelt Æn
dring for 2 Aar til 1. Februar 1930; der skulde nedsættes et fælles
Priskurantudvalg til Gennemgang og Drøftelse af Priskuranten. Mu
rerarbejdsmandenes Priskurant fornyedes ligeledes for 2 Aar uden
Ændringer. I hele Overenskomstperioden skulde der ikke finde no
gen Lønregulering Sted. Resultatet maatte vel tages som et Udtryk
for, at Parterne i en Periode med meget Arbejde og Knaphed paa
Arbejdskraft ønskede at stabilisere Forholdene mest muligt.
Den 15. November 1928 holdt Laugets og Murersvendenes Fag
forenings Priskurantudvalg deres første Fællesmøde, hvor man efter
en indledende Drøftelse enedes om en Gennemgang af Priskuranten
Punkt for Punkt, idet man dog straks fra Laugets Side fastslog, at
der kun kunde blive Tale om en rent redaktionel Revision.