83 / 289
Arbejdsforhold
79
snarere var at søge i Modsætningerne imellem De samvirkende Fag
forbund og Dansk Arbejdsmandsforbund, hvis temperamentsfulde
Leder, Forretningsfører Lyngsie, mente at kunne fortsætte Kampen
alene, efter at der for de faglærtes Vedkommende var opnaaet Enig
hed om Vilkaarene for Arbejdets Genoptagelse. Situationen var ved
at blive politisk farlig for Ministeriet Stauning, der udarbejdede Lov
forslag til Afblæsning af alle Strejker og Lockouter og Afgørelse af
Uoverensstemmelserne ved tvungen Voldgift, da Lyngsie omsider lod
Forligsinstitutionen komme til, saa Konflikten kunde afsluttes ved
normal Mægling. Formelt led Lyngsie vel ikke Nederlag. Men de
Lønforbedringer, Arbejdsmændene fik, kunde være opnaaet paa et
langt tidligere Tidspunkt. Dansk Arbejdsmandsforbund traadte ud
af De samvirkende Fagforbund og etableredes som en tredie Hoved
organisation.
Ved de nye Overenskomster, der afsluttedes for 2 Aar, forhøjedes
Dyrtidstillægget til Priskuranterne i Henhold til Januar-Pristallet
(221) med 3 7o til 22,9 0/0.
Lønniveauet gik i det følgende Aar kraftigt nedad paa Grund af
det stærkt faldende Pristal. Ved Februarreguleringen 1926 nedsattes
Lønningerne med
12
7
o,
og Augustreguleringen samme Aar tog yder
ligere 5
7
o.
I Efteraaret 1926 opsagde baade Murersvende og Murerarbejds-
mænd Overenskomsterne, der udløb den 1. Februar 1927, og i Be
gyndelsen af det nye Aar tilstillede de Lauget Forslag til en ny Over
enskomst. Fra Laugets Side svarede man med Modforslag. Medens
Arbejderne stillede vidtgaaende Krav og bl. a. krævede Ferie med
Løn, indskrænkede Mestrenes Modforslag sig i det væsentlige til
at fastholde Princippet med Regulering efter Pristallet. Efter nogle
ret stilfærdige Overenskomstforhandlinger naaede man til Enighed
om en i-aarig Fornyelse, uden at der havde været varslet hverken
Strejke eller Lockout.
Pristallet gik i 1927 stadig nedad og medførte en yderligere Ned
gang i Lønningerne paa ca. 3 % (for Murerarbejdsmændene i Februar
og for Murersvendene i August).