Arbejdsforhold
83
ling om, at man udskød Tidspunktet for Opsigelse af Priskuranterne
til 1. Januar 1933. Forslaget motiveredes med Hensynet til den van
skelige Situation paa Arbejds- og Pengemarkedet. Lauget fandt imid
lertid ikke Anledning hertil, og Overenskomsterne blev derefter fra
begge Sider opsagt i Slutningen af September til Ophør 1. Februar 1933.
I Slutningen af 1932 havde Arbejdsgiverforeningen over for De
samvirkende Fagforbund stillet Forslag om en generel Lønnedsættelse
paa 20 °/0 med den Begrundelse, at en Tilpasning af Lønniveauet
var nødvendig, da der siden 1927 ikke havde fundet nogen almindelig
Regulering Sted i Henhold til det faldende Pristal. De samvirkende
Fagforbund stillede sig imidlertid absolut afvisende, og Arbejdsgiver
foreningen udstedte derfor Varsel om Lockout, ligesom der kom
Strejkevarsel fra De samvirkende Fagforbund.
Situationen var nu tilspidset saa stærkt, at Forligsmanden ikke saa
nogen Mulighed for at fremsætte Mæglingsforslag; men nu skete der
det, at Statsminister Stauning greb ind og i Rigsdagen forelagde et
Forslag til Lov om Forbud mod Strejke og Lockout. Forslaget blev
kort efter til Lov den 31. Januar 1933, idet den indgik i det saakaldte
»Kanslergadeforlig« og blev sammenkædet med den spændte politi
ske Situation og Kronesænkningen. Alle Overenskomster blev for
længet uden Ændringer indtil 1. Februar 1934. Der kom saaledes
ingen Arbejdskamp, men Oldermand Wildt karakteriserede Loven
som et uhørt .politisk Overgreb, og Dansk Arbejdsgiverforenings For
mand, Ingeniør Jul. Madsen, fremsatte offentligt en meget kraftig
Protest imod dette dybtgaaende Indgreb i Organisationsforholdene.
I September 1933 opsagde Lauget Overenskomsterne, og ogsaa
Fagforeningerne sagde op. Skønt Lauget ikke brød sig om at komme
i Detailforhandlinger, fordi Priskuranterne endnu var ret nye, ven
tede man dog, at Fagforeningerne vilde komme med detaillerede
Forslag, og for ikke at staa uforberedt over for saadanne besluttede
man derfor i December at udarbejde et udførligt Modforslag, saa
meget mere som man ikke ventede, at Lovforbudet mod Strejker og
Lockouter vilde blive forlænget, medens en Ændring i Forligsmands
loven var mere sandsynlig.