116 / 499
maskine; kun kom med Hr. O. — for hun er nu
Datter af en Skolelærer — men desuagtet holdt
hun sig meget til mig, som hun aldrig havde
set før denne Aften; og faldt jeg lidt i Tanker,
saa kunde jeg være temmelig sikker paa at blive
vækket af Frøken J. ved følgende Spørgsmaal;
„Hr. Bø y , hvad skal jeg nu gjøre?“ „Ingen
ting!“ svarede jeg altid. Tænk Dig nu hende
og en stammende Soraner give følgende Scene:
Han : Nu kommer nok Vintren, og Alting med
Hast
maa nu fryse;
selv* De er saa isnende kold, at jeg fast
nu maa gyse;
saa skjænk mig et smilende øjekast —
o, hvor lyse
blev da mine Tanker, og Isen den brast,
som bandt mine Drømme og nødte mig fast
til at gyse.
Hun : Véd De da ej, at naar Vintren er gaaet,
Foraar og Sommer man altid har faaet.
Disse sidste Strofer læste hun op som Bønder
børn læse i Skolen -— grinagtigt! Ni c o l a j var
ellers dejlig den Aften; Du kjender nok den
Kotillonstur, hvor man „er Noget“ ; Inspektøren
siger: „Damen to»Herrer og Herren to Damer,