121 / 499
H3
Baller o. s. v., der har ødelagt Dig. Sumus pulvis
et humus! —
Fire Gange søgte jeg Dig paa Din grønne
Kvist — fire Gange fandt jeg Lyset slukket og
Døren lukket — og den var glemt, som var ude
lukket. De tre Gange bar jeg min Græmmelse
med Anstand; men den fjerde Gang sang jeg
med vor geniale Samtidige, Digteren (!) Poul G .:
Den Ridder „traver“ i Skoven ud,
blodig, forvoven:
Hans Blik er rædsomt — hans unge Brud
ligger i Skoven!
Og Du vil kunne indse, at min Fortvivlelse
maa være stegen højt, inden jeg citerer saadanne
Klassikere! Den fjerde Gang altsaa sortnede det
for mine sorte Øjne, og min rystende Haand for-
maaede kun skjævt og usikkert at bringe det
fortvivlede (zerrissene) Udraab: „Naa, Herre!“
paa Papiret. En Sprække i Mellemdøren syntes
mig en passende Station for denne indholdsrige
Post — og derfor forsynede jeg Kaartet med
det ligesaa ulæselige, livlige Tilraab: „Hr. Bø g h ! “
Dixi et animam liberavi.
Naa, saa Du ligger i Sengen. Det er dumt,
gode Ven; thi det fører aldeles ikke til noget
Resultat. Hvad siger ikke den lille A. B. C:
8