120 / 499
112
med megen Næsvished. Nu har jeg fristet en
ynkelig Existens i disse otte Dage; jeg kjender
ikke Noget saa kjedeligt som at være syg, og
saa skal man tilmed modtage Visitkaart fra saa-
dan en spydig Herre. Naa da, Hr. U s s i n g !
Hr. A l g r e e n - U s s i n g ! Vær nu god og skriv
mig lidt Morsomt til, hvis Du véd Noget. Vil I
ikke holde Møde snart? De første Dage endnu
melder jeg mig fra Tjenesten. Gid Du maa have
det godt, og naar Du glæder Dig ved en ry
gende Bolle og et muntert Lag , saa drik et
Mindebæger for
Din hengivne
Fr e d e r i k Bøgh.
Ib id e m — 25de J a n u a r 1858.
Kjære Ven!
Ja, letsindig har Du altid været, men i den
Grad, at Du under de nærværende Temperatur
forhold benytter et saa tyndsaalet og i det Hele
uhyggeligt Fodtøj som Sandaler — tilmed af
Surdej — det havde jeg dog ikke tiltroet Dig.
Og saa beder Du mig skrive „noget Morsomt“,
mens Du ligger i Graad og Gnidsel af Tænder;
hvor er det mig muligt? Det er nu denne for
svirede Jul (ikke Niels — skjønt han ogsaa er
forsviret — men Festen) med alle de tossede