FrederikBøgh

120

K jø b e n h a v n , d. 12te J u li 1858.

Mine kjære Forældre!

Aa, hvor det dog er varmt! Jeg er i Van

det næsten hele Dagen; men paa Land siger jeg

altid dette: „Aa, hvor det dog er varmt!“ Og

saa er her en Stank saa yndig, hjemlig — kjø-

benhavnsk, og saadan en herlig Skrigen med

gamle Jordbær og raadne Kirsebær — og meget

faa Venner findes her — kort: Alt er saa

herligt. —

Fatte I ikke nok efter denne Indledning,

hvad den Tanke vil sige: „Nu skal Du snart paa

Landet“ ? Naar jeg tænker den Tanke ret igjennem,

kan jeg blive saa glad, saa rig, saa ung og frisk,

jeg kan se Skyerne drømme ude i Horizonten,

Himlens store Billedblad kan rulle sig op for

mig — og Træer, Fugle, Blomster og al den

anden Herlighed! Paa Onsdag d. 2 ide komme

vi da med Liv og en gruelig Masse Humør. —

G a m to fte d. 28de J u li 1858.

Min kjære Ussing!

Ret megen Tak for Dit sidste Brev, som

jeg fik for et Par Dage siden. Breve gaa noget

underlig hertil; man faar dem, som det bedst

træffer sig. Godt har jeg det herovre; min Fa