FrederikBøgh

her, og da jeg gjør sikker Regning paa, at Du

vil dele det med mig, vil jeg ligesaa gjærne strax

betro Dig, at det just ikke frembyder store Be

hageligheder, men dog altid Lejlighed nok til at

kunne tilbringe Natten passiarende, rygende og —

sovende, at sige, naar man er i Besiddelse af

den Hemmelighed at kunne sove. Forresten ud

mærker det sig kun ved fire kalkede Vægge, et

skjævt Gulv, et faldefærdigt Loft og et Vindue af

muligst smaa Dimensioner, men en mageløs

Liberalitet med Hensyn lil Indtrængen af frisk

Luft. Jeg føler mig i min Samvittighed fuld

komment overbevist om, at her spøger heroppe

— endskjønt Spøgelserne hidtil kun have bestaaet

i Blomsterbuketter og Frugt, som min Boaarige

Ven- og Værtinde endogsaa vedkjender sig at

have sendt herop for at „over—aske“ mig, som

hun siger. Værelset, der har den stolte Tittel af

„Kavalerbygningens 3dje Domestikgang Nr. 13“,

kan forresten, naar det bebos af Folk, der selv

bringe Humør med, blive et meget rart og livligt

Værelse, og det jeg haaber at opnaa, saasnart

Du vil gjæste os herude. Og herud maa og skal

Du komme for at nyde den sjællandske Natur

koncentreret i al sin Ynde; thi det har vi her.

Det er, om jeg saa maa sige, noget med det

Første i den Branche her paa Pladsen.