136 / 499
128
Skipper, hejs nu Dine Sejl
og lad Baaden glide
hurtig over Søens Spejl
til den anden Side.
Tak Din Familie ret meget, fordi den for
nogle Dage vilde optage mig i sit Skjød,
og fortæl, at en Ungersvend kommer til mine
Forældre fra 5te— 15de Avgust, og som Søn af
Huset kan jeg ikke forlade dette før han. — Ja,
der er noget inderlig Trist i det, lille Ussing, men
der er ikke det Mindste at gjøre ved det. — —
— — — -----------— Tak for Dit sidste Brev;
det glædede mig meget! Jeg søgte forgjæves at
udfinde, om Du havde været saa god, at Du
endog skrev til mig, uagtet Du ikke havde faaet
mit sidste Brev. Dette maa jeg næsten antage,
og i saa Fald tyder det paa en sjælden Trofast
hed, som jeg meget paaskjønner.
Fra min Slægt skal jeg bringe Dig Hilsen;
vi ere Alle ved saa ønskelig Helbred som tænkes
kan. Vor Ven H. har ordentlig faaet et triveligt
Præg; nu gaar han rigtignok ogsaa i denne lette
Vinterfrakke, som ikke er Skrædderens; det
hjælper jo lidt til at vække et imponerende Ind
tryk. Han har ogsaa opnaaet at kunne opvise
et Overskjæg, som er saavel en Maaned gammelt,