166 / 499
158
Ytringer gjorde jo ikke saa ringe Virkning, især
da de ofte understøttedes af det lille, mirakkel-
j
gjørende: „
0
— o ! “ — Da han vel var færdig, op-
traadte en herlig Fyr, en Møller, som nok vilde
interpellere ham om Adskilligt. Set bagfra — og
saaledes maatte han nødvendigvis ses af samtlige
Vælgere — udmærkede san sig ved en sjældent
veludviklet Ryg, som dog iøvrigt ikke skulde lade
det hele Korpus Noget høre. Han begyndte fra
sit rystende Underlag med Distriktshestene, og
hvergang et Spørgsmaal da nogenlunde var be
svaret, sagde han med stor Tilfredshed: „Ja, jeg
har da noget Mere.“ Han vendte sig derefter til
Mormonerne, og ved en heldig Overgang hen
ledte han derpaa Opmærksomheden paa ukonfir-
rnerede Drengebørns Forsørgelse.
Efter disse
Interpellationer optraadte Modkandidaten, en Mar
skandiser, med Krave med Læg, temmelig kort
Vest og ørenringe.
Transpirerende stærkt og
koldt talte han som følger: „Jeg vil ikke holde
en lang Samtale til mine Vælgere. Mit Princip
er ikke for — — er ikke — — for — den poli
tiske Koncission (han havde engang hørt En med
Held bruge Ordet Konstitution; men nu havde
han desværre glemt, hvorledes det hed), men jeg
;
er praktisk. Med Hensyn til det Tyske er jeg
enig med den forrige Taler, men inte med Hen