FrederikBøgh

164

— — — „I Søndags var jeg lidt ude paa

Landet. Jeg vilde dog gjærne endnu engang se

Skovene, der allerede staa med gulnet Løv; jeg

tog efter Indbydelse ud til Hummeltofte, Monr ads

Gaard, hvor min Ven Be r g s ø e ligger paa Landet.

Jeg havde det dejlig derude, Frederi k A l g r e en -

U s s i ng var med, og vi glædede os i Forening

over den skjønne, skovkransede Furesø med Ru

inerne af Hjortholms gamle Slot, hvor Valdemar

sværmede med Tovelille og Bølgerne sang dem

i Søvn.

Endnu risle de samme travle Smaabølger,

ventende, spørgende, sukkende.“ ---------------— —

K jø b e n h a v n , d. 9de Ja n u a r 1860.

Min kjære øst!

Jeg maa sende Dig mine bedste ønsker for

det nye Aar og bede Dig undskylde, at jeg alt

saa længe har forglemt det. Og dog har jeg

været her i Byen i denne Juletid; men jeg synes,

oprigtig talt, ikke rigtig om Julen herinde; her

er ingen Præstegaardsballer, seje Pebernødder,

Whist’er med gemytlige Rødkinder, her er ingen

rigtig Glæde blandt Børnene: alt Det, de faa,

have de jo set saa tit før; — kort: det Hele er

skidt. Saa bliver man her bedt til disse Gru

somheder: „ungt Selskab“ med Legen, aandrig