176 / 499
alm indelige O pfattelse; det har fundet stor An-
klang.
Det kan heller ikke være stærkt o g kraf
tigt n o k ,
o g m an kan netop i P o e s i, under
Billedets F o rm , faa sagt hvad der længst har
ligget En paa Hjærte o g som aldrig kunde siges
i P rosa.“ — — — — — — — — — — _ —
— — — — — H an slutter, efter at have fortalt
nogle Ytringer om det, saaledes:
„Bliv nu ikke
ban ge!
Jeg skal ikke blive h o v m o d ig , forfæn
gelig o g tosset,
fordi et A rbejde kan lykkes
m ig.“ — -------------
— —
Kjobenhavn, cl. 28de Juni 1860.
Min kjære ø s t ! — — — —
— — D u kan rigtignok tro, je g har været
til St. H ans-G jøgl.
Jeg véd ik k e, om D u fra
Din U n gdom stid, da D u levede i K jobenhavn og
uddannede Din Kunstsans o g Dine andre Sanser,
om Du fra denne fagre T id erindrer et Billede
paa Kristiansborg S lot, som fremstiller en Scene
fra Helene Kilde en St. Hansnat a f
S o n n e .
Dette
fik
U s s i n g , B e r g s ø e
o g je g L yst til at se
in n a tu r a
, o g vi rejste i L øverd a gs M orges til
Frederiksborg.
Efterat vi havde gjennem set de
sørgelige Ruiner a f Slottet, begave vi os paa de
fire Miles Vandring for inden Aften at naa til
Graven.
V i snakkede jo m ed saam ange Bønder
168