173 / 499
165
Legen af Tosser, Te og Kanelstænger, Geléer
og Biskop.
Dog: en Aften morede jeg mig
rigtig godt til en lille gemytlig Dans hos U s s in g s.
— Ogsaa der var denne herlige Frøken N. N.,
som jeg vist tidligere har omtalt for Dig, og som
ikke bliver min Forlovede, uagtet vi altid skjændes,
og jeg siger hende underlige Komplimenter. „Naa,
hvordan morede De Dem saa i Fredags?“ spurgte
hun. „„Jeg morede mig kun over Dem.“ “ „Hvor
for?“ „„Fordi Modsætningen mellem Dem og de
andre Damer var saa stor; de andre var jo
smaa naive Uskyldigheder; men De hylder jo,
som bekjendt, ikke Ludvig den Fjortendes Valg
sprog, om en Dame: „Plus elle se cache, plus
elle est belle! — “ “ Derpaa blev hun lidt for
nærmet og meget rød i Hovedet. Jeg fortsatte:
„„Og saa var det morsomt at se, hvor de andre
Damer hadede Dem“ “. „Saa— aa! Hvorfor?“ —
„„Jo—o, paa Grund af Deres Rutine i det Pi
kante. Det er sandt, jeg skal dog som et Ud
tryk for Stemningen fortælle Dem følgende lille
Ytring, som jeg hørte af En af Selskabet. De
husker, at De udførte: „Bagefter kommer tyndt
01
!“, hvor De var den Sidste i et Optog, og hvor
De bar et Glas med Noget, som ved nærmere
Eftersyn viste sig at være tyndt øl. Man be
mærkede da: „Frøkenen skulde saamænd hellere