179 / 499
171
en overordentlig T ro o g A lvor.
„M an kunde jo
syn es, det var haardt“ ; — han sagde ikke, at
det var haardt — „m en det var d o g saa pænt
af V orh erre, at han lod dem Alle kom m e iland,
at de kunde faa en ordentlig B egravelse, o g det
var saa dejligt at se , som de kom efter Alder i
Jorden.
M an m aa jo sige: Herren gav o g tog,
o g hans N avn være lo v e t!“ “
U denfor rullede det store H av, o g Vinden
peb gjennem Sprækkerne.
D agen efter var der stort Kildemarked i
T idsvilde: Bal paa fire Steder, Karrussel o g —
horribile dictu! — Theater français m ed en stærk
M a n d ,
K anonskud o g en um aadelig Mængde
Mekanik.
B eboerne vare
jo henrykte.
H os
S ogn efogd en blev der denne Aften arrangeret
stort Sold for os tre Studenter; hele nordre Birks
Politi, D ok toren , Landmænd etc. toge Del deri,
o g navnlig
F r e d e r i k U s s i n g
forbavsede Sel
skabet ved sine ypperlige T a ler;
B e r g s ø e sang
gem ytlige V iser, o g det Hele var i høj Grad
livligt.
Næste M iddag bleve vi indbudne til Hr.
L o w z o w ,
en Søn af Gehejm eraaden o g Ejer
af Slettegaarden ; han kjørte os saa de ni Mil
lige til Byen.
D u kan nok begribe, at det val
en dejlig Tur.
Nu sidder je g atter her i Byen o g er gal i