FrederikBøgh

175

glæde sig ved et fortræffeligt H um ør, o g vi gjøre

m eget G jøgl.

N i c o l a j

er navnlig sjældent pro

duktiv; han kom m er kjørende op ad Gaarden i

en gam m el, tosædet V o g n som „F ru M adsen

fra A. “ , er ypperlig klæ dt, spiller fortræffelig,

bringer m ange Hilsener

fra den gam le Egn,

holder pæ dagogiske Forelæ sninger for sin lille

m edbragte S ø n , tager min M oder til Side for at

betro hende K onehem m eligheder o g g jør i den

Grad Spektakkel, at vi kan le deraf i to D age.

T r e s c h o w s ,

som saå Scenen, da han kom op

ad G aarden, nikkende til alle Sider, saa at hans

Hættes Frynser ranglede

ham

om Kinderne,

vare næsten ved at opgive Aanden af Latter, o g

je g m aa ogsa a tilstaa, at je g sjældent har set en

saa kom isk Figur. — O gsaa A ssens er m ig til

usigelig Glæde.

Denne B ., L øv en , som beskæ f

tiger hele Byen, han, som forleden S øn dag gjorde

en lille T ur til M iddelfart, hvor han tilfældigvis

blev forlovet m ed

A m a l i e ,

hvorefter han beslut

tede at blive et nyt o g bedre M enneske ved at

gaa til O dense Theater som ulykkelig Elsker,

han, som skyder m ed Spidskugler efter Justits-

raad

S c h o u s M ave, saa at den U lykkelige be

svimer af Skræk for slig Skiveskydning, han, som

om Natten kimer paa alle Hotellets K lokker, saa

at Dam erne fare ud i Natdragt o g paastaa, at