184 / 499
176
Gaarden staar i lys L u e, m edens Værten søger
at ja g e den Ringende bort, der imidlertid ikke
lader sig skrække saa let, m en raaber kjækt:
„Jeg g jø r sgu ikke A ndet end hvad je g selv vil,
o g je g vil strax have bayersk 0 1 !“ — han maa
jo nødvendigvis glæ de E nhver, der blot ejer en
lille Sm ule kom isk Sans.
Igaar var B yen særlig festlig sm ykket; thi
Staden H aderslev
gjæ stede Asseniterne.
Paa
Skibbroen byder en B orger Gjæ sterne V elk om
men — ganske herlig — , hvorpaa en af G jæ
sterne takker for den venlige M od tagelse, „de
havde faaet im orgen “ .
M an drager derpaa i Pro
cession til Hotellet for senere at sam les.
T o
skjændes.
„D u skal nu altid være saa Satans
præ cis.“ — „Ja vel, n atyrlig!“ — „Ja, m en fordi
je g er, en fattig AJand, der ikke har fire Skilling
i min L om m e, derfor lader je g m ig sgu ikke
tyrannisere a f D ig , véd D u det, min B ro e r!“ —
D e beundrende A ssen sbeboere glæ de sig over de
nette Gjæster.
Brede AJaren, en Skikkelse, der
ser ud, som om
AJar s t r and
var hendes Skaber,
kaster forelskede Blik til ældre B orgere.
V og n e
ere stillede til AJængdens Benyttelse,
o g man
ruller afsted til B rahesborg.
Jeg er ogsa a fra
H aderslev, o g ukjendt kjører je g i Hr. A gentens
V o g n m ed en P ukkelrygget o g hans Fætter samt