186 / 499
178
at vi kunne ligne den hellige Skrift ved en liflig
U rte„h au ge“ m ed dejlige R oser o g yndelige Blom
m er!
Gaar je g da ud i denne „H a u g e “ , hvor-
m ange evangelisk-kristelige Urte „k oster“ kan je g
da ikke finde, o g je g vil bringe E der n ogle af
de bedste M issionsblom ster,
der ere at finde.
M en lader os først knæle ned at sukke o g bed e.“
Sukket frem føres i et lille V e rs ; dernæst komm e
M issionsblom sterne,
hvorpaa Taleren udbryder
saaledes m ed H ensyn til de ulykkelige M enne
sker, der endnu sukke i Vankundighedens M ørke:
„S ø d e , g od e Jesus, hjælp D u de Sorte o g de
Røde o g de G u le, a f hvad Farve de saa ere!
M en ogsaa vi kunne hjælpe disse U lykkelige ved
at sende Missionærer.
Naar de velsignede smaa
Børn faa en lille K age, da brække de den i smaa
Stykker o g dele ud deraf, til de selv ikke have
M ere; saaledes skulle vi ogsa a dele K ristendom s
kagen m ed vore B rødre o g lære a f de Sm aa;
for de ere saa g o d e o g rare o g velsign ede; men
vi Store ere saa „æ kle“ o g onde o g ugudelige.
M en dér ser je g nede min gam le L æ r e r 1) , og
det er m ig saa rørende, at og sa a han er komm en
herover idag, o g derfor vil je g saa gjæ rne have
talt rigtig godt.
G ud væ re m ed ham i al hans
*) Min Fader.