Previous Page  170 / 499 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 170 / 499 Next Page
Page Background

162

officerer; jeg gjør arkæologiske Ture rundt i

Omegnen og samler min Visdom i indbundne

Kvarter med en bred Margen; naar jeg ikke

ryger Pibe, saa ryger jeg Cigar, og naar jeg

ikke taler, saa tier jeg stille. — Dette til Op­

lysning om mit jordiske Velbefindende. Forgjæves

søger jeg om et eller andet Ildebefindende, jeg

kunde fremstille som Slangen i mit Paradis; for­

gjæves! Dog jo, jeg har idag været nødt til at

se paa N. N ., og jeg har i lang Tid længtes

efter Dig — det er de eneste Mangler. Jeg vil

ogsaa akkordere alvorlig med Dig om at komme

herud; vi blive her vist til lidt ind i September,

og naar Du tager lige fra Gamtofte herover,

saa kunde vi vel være sammen i en 8 Dages

Tid? Vi have en Skov med det blødest mulige

Mos og et Høloft, hvor man kan ligge som i

Abrahams Skød; vi have evig susende Ypern­

træer og evig Rødgrød; vi have Indsigter, og vi

have Udsigter baade til Kulien og til Ture i Om­

egnen; vi have Frederiksborg og Gurre med

Valdemars vilde Jagt og Tove. Mein Liebchen,

was willst Du noch mehr? — Naar Du har læst

dette Brev, vil Du saa tjene mig i at holde hvad

man i mit Fødeland vilde kalde et „Palaver“,

og vil Du saa skrive mig til, at Du vil være her

senest den 24de; det er da ikke ubeskedent, vel?