FrederikBøgh

Seng, af hvilken jeg til Jomfruens Forfærdelse

ved min Ankomst udtog

> siger og skriver syv

Dyner!

Paa Gaden er der ingen Mennesker, i Vin

duerne ikke heller, saa Gud maa vide, hvor Folk

opholder sig til daglig Brug. Den halve Time,

jeg har tilovers, inden jeg — — — — — — —

Fredensborg, iste Avgust. Gud maa vide,

hvad der skulde have staaet, hvis Brevet var

sluttet i Kallundborg; nu sér Du, at jeg er i Fre

densborg, og Du vil vel deraf kunne slutte Dig

til, at jeg har været baade i Kallundborg og paa

andre Steder og moret mig herlig. — Jeg tror

nok, det er passende at takke Dig for Dit lange

Brev, som jeg modtog i Aabenraa, og som mange

Gange, naar jeg laa paa mit enlige Smertens

Leje med Piben i Munden, har opfyldt mig med

Munterhed. „Ak, hvor forandret!“ maa jeg vel

have Lov til at udbryde med store St. Bl i cher .

Du, et vittigt Menneske uden Spor af Følelse!

Det gaar tilbage, Hakon! Jeg havde dog troet,

at Møenboerne vare vittigere end som saa. —

Imidlertid maa jeg dog sige Dig, at det har for

undret mig at se, hvor fuldkomment Du er gaaet

ind i Adelsjunkeriet; - jeg venter naturligvis i et

Brev fra Dig fra Møen at finde en livfuld og

malerisk Beskrivelse af østresaltet; men nej, naar