FrederikBøgh

152

jo godt gaa Altsammen. Lad mig nu snart høre

fra Dig og faa Din sidste Vilje at vide.

Nu vente Gjeddekrogene, og jeg skal først

have Skaller, hvorpaa Gjedderne skulle bide. —

Saa Farvel da, Dit gode, skikkelige Skind! Bring

Din Søster1) min Hilsen, og undskyld mig, saa

godt Du kan, fordi Du er sat i det ubehagelige

Tilfælde upaalidelig at have meddelt hende, at

hun vilde blive belemret med et Besøg af

Din hengivne

Fr e d e r i k B ø g h.

L A ^ ™ ek } * * * « M«

59-

Min kjære Ven!

Tilgiv mig, at jeg vækker Dig af Din land

lige Søvn for i et øjeblik at drage Dine Tanker

bort fra den møenske Uvidenhed og fængsle dem

til Aabenraa.

Jeg kan tænke mig, at Du lever i en poten-

og kvalifi-ceret Nydelse, siden jeg ikke hører fra

Dig, og det glæder mig, at Forholdene her frem

byde mig omtrent de samme Behageligheder.

Det er en højst grinagtig By, men en udmærket

smuk B y ; det vil da sige: Byen er i Grunden

frygtelig grim, men Omegnen er udmærket smuk.

') A p o th e k e r S t ie s g a a r d s H u s tru i A ab enraa.